Folk, der lider af en alvorlig Sygdom, som de af en eller anden Grund holder skjult for deres Omgivelser. — For Øjeblikket var hun nu rigtig glad og overgiven; det var virkelig, som om den Livsglæde, min Fader ved sin strænge Opdragelse havde vidst at holde nede, nu pludselig var vaagnet i hende og havde banet sig Vej til Yderverdenen. Men senere, da Tiden nærmede sig, at hun skulde afsted, blev hun igjen stille, og da hun sad oppe i Vognen, lignede hun nærmest en Forbryder, der venter paa sin Straf. Saa snart hun og de andre var kjørt, paakom der mig en knugende Følelse af Ensomhed, og da jeg saa i Tankerne dvælede ved de fornøjelige Timer, jeg havde haft, faldt det mig ind, at Augusta Blagovo ikke havde sagt et eneste Ord til mig, lige fra hun kom, og til hun kjørte. Det var højst forunderligt, og jeg blev da ogsaa enig med mig selv om, at hun var et ganske mærkeligt Pigebarn.
Saa kom Peter og Pauls Festen[1], og i den Anledning fik vi endnu tarveligere Middagsmad end ellers. Jeg følte Sulten dobbelt, fordi jeg ikke havde noget ordentligt at bestille, og jeg blev efterhaanden saa utilfreds med mig selv og saa led og kjed af det hele, at jeg besluttede at forlade min Tjeneste, saa snart der tilbød sig en gunstig Lejlighed dertil.
En skjønne Eftermiddag, da Ræddiken sad inde paa Kontoret sammen med mig og Ivan Tscheprakof,
- ↑ Peter og Pauls Festen begynder i Slutningen af Maj eller i første Halvdel af Juli og varer 3 Uger og 3 Dage. O. A.
