Nætterne paa Køkkengulvet. Man spiste slet, og Vandet var næsten udrikkeligt. Overalt, baade i Byraadet og rundt omkring i Familierne, havde man Aaringer igjennem snakket om, at dette Vand var stinkende og farligt for Sundheden, og at der burde stiftes et Laan, for at man kunde faa en ny Ledning, men det hele var aldrig blevet til andet end Vrøvl. Og de rige Folk i Byen drak det daarlige Vand ligesom alle de andre og beklagede sig daglig over at skulle gjøre det, skjønt det vilde have været dem den letteste Sag at tilvejebringe de faa Midler, der behøvedes til at faa Ende paa Kvalerne.
Mærkeligt ved denne Stad var det ogsaa, at der saa godt som ikke fandtes et ærligt Menneske i den. Min Fader lod sig smøre af Haandværkerne, naar disse mødte med deres Overslag, og var da naiv nok til at bilde sig ind, at disse Penge kun var en Tribut til hans aandelige Overlegenhed. Lærerne i Gymnasiet fordrede ligefrem, at Eleverne skulde sættes i Huset hos dem, og vilde Forældrene ikke bøje sig ind under denne Lov, maatte de finde sig i, at deres Børn blev Oversiddere. Udskrivningschefens Kone tog imod Gaver af de Værnepligtige, der mødte til Session, og Lægerne, som skulde bedømme Mandskabets Tjenstdygtighed, lod sig bestikke over en lav Sko. Sundhedspolitiet lagde ligefrem Skat paa alle Slagterbutikkerne, og skulde man have noget besørget i et af Regeringskontorerne, fik man det ikke gjort uden at give rigelige Drikkepenge til Skriverne. De faa endelig, der paa Grund af deres ophøjede Stilling ikke kunde naaes
