Side:Mit Liv.djvu/35

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

af nogen Bestikkelse, vare saa opblæste og indbildske af deres Værdighed, at de aldrig gav mere end en Finger eller to, naar de sagde Goddag, og dyrkede dertil Drik og Kortenspil med en saadan Iver, at de derved virkede nedbrydende paa den almindelige Moral. Kun de unge Piger i Byen dannede en Undtagelse fra Regelen. De fleste af dem vare rene, ufordærvede og havde et ideelt Syn paa Livet, men var de først bleven gifte, gik de hurtigt samme Vej som alle de andre og druknede i den Mudderpøl af Smaalighed og Vrøvl, der var en tro Afspejling af Byens aandelige Fysiognomi.

III.

Det store Jærnbaneanlæg i Nærheden af Byen havde naturligvis samlet en talrig Arbejderkoloni, og vi mærkede dens Tilværelse derved, at Gaderne hver Lørdag Aften fyldtes med store Skarer af lasede Fyre, der udbredte Skræk og Rædsel, hvor de kom frem. Mere end én Gang har jeg set Politiet trække af med en blodig, forslaaet Arbejder, som havde forgrebet sig paa fremmed Ejendom, og ved en saadan Lejlighed blev corpus delicti gjærne baaret bag efter Delinkventen. Uden for Brændevinskipperne flokkedes disse Mennesker i store Mængder, og de nøjedes saa ikke med at