ved den Jærnbane, han er i Færd med at anlægge. Gaar De hen til ham i Morgen Formiddag, er De sikker paa at træffe ham hjemme.»
Jeg bukkede og takkede hende for hendes Ulejlighed.
«Og hvis jeg maa give Dem et godt Raad, saa lader De det dér ligge!» vedblev hun og pegede paa Hæftet.
Hun og Kleopatra styrede over til Fru Ashogin, der stod i den anden Ende af Salen, og efter at de havde talt et Øjeblik med hende, kom Fruen hen til mig og sagde ganske sagte, medens hun efter Sædvane saa’ mig lige ind i Ansigtet:
«Hør, Kjære, hvis det, De har for her, griber forstyrrende ind i Deres øvrige Virksomhed, saa kan De jo afgive Deres Rolle som Sufflør til en anden. — De maa endelig ingen Ulejlighed gjøre Dem, Kjære,» tilføjede hun og trak Hæftet ud af min Haand. «Gaa De kun med Gud, og lad os andre hjælpe os, som vi kan.»
Jeg skyndte mig at sige Farvel til hende og gik temmelig forvirret ud af Døren. Da jeg naaede Vestibulen, saa’ jeg Kleopatra og Anjuta forsvinde ud af Yderdøren. De havde tilsyneladende stort Hastværk med at komme afsted, men det laa vel i, at min Søster, som højt og helligt havde lovet min Fader ikke at komme til Fru Ashogins Prøver, var bange for, at han skulde faa at vide, at hun havde brudt sit Løfte.
Næste Dag Kl. 1 præcis mødte jeg hos Dolshikof.
