betragtede alt det, der foregik paa Scenen, som en yderst barnlig Adspredelse. De sagde om hende, at hun havde gjennemgaaet Konservatoriet i Petersborg, og der var dem, der vilde vide, at hun endogsaa var optraadt ved store, offentlige Koncerter. Jeg fandt hende overordentlig tiltalende, og naar hun var til Stede, havde jeg saa godt som aldrig mine Øjne fra hende. Jeg havde lige taget Hæftet for at begynde min Sufflørvirksomhed, da Kleopatra ganske uventet traadte ind i Salen. Hun tog hverken Hat eller Kaabe af, men gik strax hen til mig og bad mig om at følge med, hvilket jeg ogsaa øjeblikkelig gjorde. Da jeg kom hen bag Scenen, stod min Søsters Veninde, Anjuta Blagovo, i selve Døren, ligeledes med Hat paa og med et tæt Slør for Ansigtet. Anjuta, der var Datter af en af Assessorerne i Kredsretten, udmærkede sig ved sin høje Væxt og sin smukke Figur, og hun var derfor fuldstændig uundværlig, naar Enkefruen skulde sætte et af sine Tableauer i Scene, men hun var saa genert af sig, at hendes Ansigt altid blussede stærkt, naar hun stod foran Publikum og forestillede en Fe eller en vinget Genius. Naar der spilledes Komedie, var hun ikke med, men hun kunde undertiden aflægge et kort Besøg under Prøverne, og at det skulde være meget kort i Dag, kunde jeg se af hendes Paaklædning.
«Fader har talt Deres Sag,» sagde hun rødmende under Sløret og uden at se paa mig, «og Resultatet er, at Dolshikof har lovet at give Dem en Ansættelse
