En...to...tre! Tre Killinger! Altsaa skal jeg have den ene og du den anden, og saa beholder Moderen oven i Kjøbet en.»
Efter at have set tilstrækkeligt paa Killingerne tager Børnene dem op i Haanden og maser lidt med dem, og derpaa løber de hver med en Killing i Favnen ud i Gangen og gjennem alle Stuerne.
«Mama!» skriger de. «Hvor er du, Mama? Katten har faaet Killinger!»
Moderen sidder inde i Dagligstuen og taler med en fremmed Herre, og da hun ser sine Børn komme farende, uvaskede og i det bare Linned, bliver hun helt ude av sig selv og ser paa dem med strænge Øjne.
«Nina, tag Særken ned! Fy, skam dig noget!» siger hun vredt. — «Har du lært hende det, din uartige Dreng? Hvor kan det dog falde jer ind! Ud med jer, begge to!»
Børnene løber ind i Kabinettet og slaar sig ned bag en Lænestol. De lægger Killingerne paa Tæppet og udstøder et gjennemtrængende Triumfskrig, og Katten, der hele Tiden har fulgt dem i Hælene, mjaver ynkeligt og ser paa dem med bønfaldende Blikke. Lidt efter føres de med Magt ind i Børneværelset, hvor de bliver vasket, klædt paa og faar The, og saa snart de har gjennemgaaet denne Skærsild, styrter de begge ud i Køkkenet igjen.
Killingerne har ved deres Indtrædelse i Verden fuldstændig forstyrret Husets sædvanlige Orden, og de hilses af nogle som Dagens store og glade Nyhed, af andre som dens Plage. Havde man budt Vanja eller
