Gjerning derved. Aa, De kjender ikke disse Sekterere, men læs, hvad Petscherskij og Ljeskof[1] skriver om dem. Hun har gjort det — jeg tør give mit Hoved derpaa! Hun har kvalt ham, det lumske, afskylige Fruentimmer, og for at vi ikke skulde fatte Mistanke til hende, kastede hun sig paa Knæ foran Helgenbillederne saa snart hun hørte os komme. Har De kjendt Mage til Snedighed? Men mig narrer hun ikke! — Naa, hvad siger De saa til mit Opdagertalent?»
«Jeg siger: Hold Dem til Jorden, min gode Mand! Pas De Deres Ting, saa skal jeg nok passe mine!»
«Ja, snild er Fyren, det maa man lade ham,» sagde Dommeren til sig selv, da Dukofskij var gaaet. «Men man maa bremse ham lidt, for ellers buser han for stærkt paa.»
Næste Morgen blev Nikolaj og Psjekof anholdt og ført under Bevogtning til Byen, hvor de øjeblikkelig blev sat under Laas og Lukke.
Faa Dage efter sad Dommeren ved sit Skrivebord og bladede i Akterne vedrørende Sagen «Kljausof»,
- ↑ Disse to Forfattere, men navnlig den første, have med indgaaende Sagkundskab skildret de Gammeltroendes Liv og Aandsretning. O. A.
