Herre blev myrdet? Jeg mener Natten mellem sidste Fredag og Lørdag.»
«Jeg véd det ikke, Deres Højvelbaarenhed,» svarede Nikolaj efter at have betænkt sig lidt, «for jeg var saa drukken, at jeg hverken kunde sanse eller samle.»
«Det er ellers et smukt Alibi!» hviskede Dukofskij og gned sig fornøjet i Hænderne.
«Naa, lad gaa, jeg vil tro dig!» sagde Dommeren. «Men hvorfra stammer de Blodpletter, som vi har fundet under din Herres Sovekammervindue?»
Nikolaj svarede ikke, men kløede sig forlegent bag Øret.
«Naa, hvor længe skal det vare? — Ud med Sproget!»
«Javel, Deres Højvelbaarenhed, nu skal De faa Forklaringen. Forleden, da jeg staar uden for Hønsehuset og skal til at skære Halsen over paa en Kylling, smutter den fra mig, lige som jeg er begyndt at snitte, og render blødende ud i Haven. Jeg kiler efter den, og da den ser det, gjemmer den sig først inde under en Sirenbusk og løber saa videre hen ad Plænen.»
Gartneren oplyste paa Foranledning, at Nikolaj plejede at slagte de Høns og Kyllinger, som skulde bruges i Køkkenet, og udtalte som sin Formening, at der ikke var nogen Grund til at betvivle Rigtigheden af hans Forklaring.
«Sig mig, har du haft noget at gjøre med et Fruentimmer, som hedder Akulina?» spurgte Dommeren og sendte Nikolaj et hvast Blik.
