«Ja, det skal De ikke sige; sæt, at han nu er
bleven overfaldet, medens han laa og sov!»
«Men jeg har jo allerede grundig bevist, at han er bleven angreben, mens han var i Færd med at trække Støvlerne af, og sit Fodtøj affører man sig da ikke i Søvne.»
«De skulde hellere spise i Stedet for at lade Deres Fantasi løbe af med Dem.»
«Ja, hvis jeg nu maa sige min Mening, Deres Højvelbaarenhed,» sagde Gartneren, som var i Færd med at sætte Themaskinen paa Bordet, «saa er det ingen andre end Nikolaj, der har begaaet denne Skarnsstreg.»
«Ja, det er troligt nok!» mente Psjekof.
«Men hvem er da denne Nikolaj?» spurgte Dommeren.
«Det er Herrens Kammertjener, Deres Højvelbaarenhed,» oplyste Gartneren. «Og hvem andre skulde vel have gjort det end han? Han er den værste Drukkenbolt og Tyveknægt, man kan tænke sig, og han var altid om sin Herre. Han lagde ham i Seng, han forsynede ham med Brændevin — og følgelig er det ham! Og dertil kommer, at Slynglen flere Gange i Vidners Overværelse har rost sig af, at han vilde slaa sin Herre ihjel. Naa, selvfølgelig er der et Fruentimmer med i Spillet. Han havde noget Maskepi med et Kvindemenneske, som hedder Akulina, hende lokkede Herren fra ham, og saa blev Fyren vred.»
«Ja, og naar man kjender Akulina, kan man saa godt forstaa det,» sagde Psjekof, «for hun ser forbistret
