brejdede ham, at han var kommen hertil med sin Familie, og spurgte ham, hvorfra hun skulde skaffe Pengene til hans Begravelse. Og naar hun rasede paa denne Maade, var Nikolaj, Olga og Sascha lige fortvivlede alle tre.
Om Aftenen tog den Gamle en dristig Beslutning, smøgede sin Kabuds ned over Ørene og gik hen til Sognefogeden. Da han kom derind, laa Antip paa Væggebænken og drev, og ved Siden af ham stod der fem Themaskiner opmarscherede paa Række. Den Gamle stillede sig hen under Prinsen af Battenbergs Billede, korsede sig andægtigt foran det og sagde derpaa i en ydmyg Tone:
«Aa Antip, vær nu naadig og giv mig min Themaskine tilbage! Jeg beder dig derom i Kristi velsignede Navn!»
«Ja, kom med tre Rubler!» lød Svaret.
«Men hvor skal jeg faa dem fra? Jeg har ikke en Skilling i Huset. — Giv mig min Themaskine, jeg kan ikke undvære den!»
«Nej, du faar den ikke, og har du noget at besvære dig over, kan du indgive mundtlig eller skriftlig Klage til Autoriteterne, i dette Tilfælde Kredsretten, som afholder sit første ordinære Møde den 26de dennes.»
Den Gamle forstod ikke et Ord af denne Besked, men netop dette imponerede ham saa stærkt, at han ikke sagde et Muk mere, men skyndte sig at komme afsted.
I de næste Dage faldt det ind med Kulde og Blæst, Floden frøs til, og Landevejene, som stivnede
