en hel Del om sin Herskerinde, en god og gudfrygtig Kvinde, som havde den Ulykke at være gift med en rigtig Svirebroder. Og dette Ægtepar havde tre Døtre. Den ene af dem blev gift med en Drukkenbolt, den anden fik en simpel Musikanter, og den tredje lod sig bortføre af en Zigeuner. Det hele var højst sørgeligt, og Bedstemor fik da ogsaa Taarer i Øjnene og begyndte at græde.
Medens de Gamle sad saaledes og talte om svundne Tider, blev der pludselig banket paa Døren, og alle begyndte saa at ryste og skjælve.
«Aa, forbarm jer over en gammel, fattig Stakkel!» lød det udenfor. «Blot jeg maa ligge paa Gulvet i Nat, saa er jeg fornøjet!»
Marie gik ud i Forstuen og kom lidt efter tilbage med en gammel skallet og hvidskjægget Mandsling: ham, der i sin Tid havde været Kok hos General Shukof, og for hvem Hatten var brændt under Ildebranden. Gamlingen satte sig hen til de andre, lyttede til Samtalen og fortalte selv forskjellige Historier fra den Tid, han stod i Generalens Tjeneste. Nikolaj, der sad oppe paa Ovnen og gned sine syge Ben, hørte opmærksomt til og erkyndigede sig med Interesse om, hvilke Retter man den Gang havde lavet til de fornemme Herskaber. Der udspandt sig saa mellem ham og den gamle Kok en længere Samtale om benløse Fugle, Koteletter og forskjellige Supper og Saucer, og Kokken, der lod til at have en udmærket Hukommelse, opramsede en hel Række Spiser, som man nu slet ikke kjendte mere. Han beskrev flere af dem og frem-
