over Nakken og gik derpaa skjældende og smældende ned til Floden for at tvætte Linned.
Efter den kjedelige, ensformige Efteraarsdag fulgte en lang Aften, Inde i den slet oplyste Stue sad alle og haspede Silke — alle undtagen Thekla, der var ude paa Æventyr hinsides Floden. Silken fik de udleveret henne i Spinderiet, og naar alle Familiens Medlemmer sad og sled i det hver Aften Ugen igjennem, kunde de tilsammen tjene tyve Kopek derved.
«Ja, den Gang Herskabet endnu havde Ret og Raadighed over os,» sagde den Gamle, «da maatte vi ganske vist arbejde, men til Gjengjæld fik vi ogsaa den Søvn og den Spise, vi trængte til. Hver Middag vankede der Kaalsuppe og Boghvedegrød, og om Aftenen fik vi den samme Kost. Agurker gav de os saa mange af, som vi vilde have, og det stod os i det hele taget frit for at æde saa meget, vi lystede. Og den Gang gik det langt strængere til end nu, men det skadede ikke, for derved lærte man at passe paa.»
Den Gamle fortalte videre om, hvor dejligt man havde haft det i Livegenskabets Tid. Her i denne Egn, hvor man nu levede saa usselt og elendigt, havde Herskabet holdt store Jagter, hvor det var gaaet yderst lystigt til, og de Bønder, der gjorde Tjeneste som Klappere, havde da altid faaet saa meget Brændevin, de kunde drikke. Og den Gang havde man forstaaet at gjøre Forskjel: de, der ikke artede sig vel, fik Prygl eller blev sendt til Sibirien, men de gode og tro Tjenere blev rigeligt belønnede. Bedstemor mødte ogsaa frem med sine Erindringer. Hun fortalte blandt andet
