Nedbrydningsarbejdet gik flinkt fra Haanden, og den ene Bjælke efter den anden faldt bragende til Jorden.
«Hvad er det for Løjer? — Hvorfor bryder I Huset ned?» lød det inde i Mængden, og samtidig saa’ man Kirjak træde frem for at tage Affære; men en af Folkene greb ham i Kraven og gav ham et Spark bag i. Der blev almindelig Latter, og da Kirjak nu fik et Spark til, faldt han og krøb paa alle fire ind mellem Fruentimmerne.
To unge Piger med Straahatte paa — det var Studentens Søstre — kom kjørende i en Charabanc, og saa snart Vognen havde gjort Holdt, steg de ud og stillede sig hen imellem de bagerste Tilskuere. Ildebranden var nu stærkt i Aftagende. Rundt omkring Huset laa der Bjælker, som ikke brændte, men kun røg, og Studenten, der nu optraadte som Sprøjtefører, rettede sin Straale afvexlende mod disse Bjælker, mod Bønderne og mod Kvinderne, der bar Vand.
«Men George dog!» raabte de unge Piger i en bebrejdende Tone. «Hold dog op, George!»
Først da Ilden var slukket, opdagede alle, at det allerede var lys Morgen. De fleste begav sig hjem, men inden Bønderne gik, gjorde de lidt Løjer med General Shukofs Kok og sagde forskjellige Vittigheder i Anledning af, at hans Hat var gaaet op i Luerne. De fandt nu alle, at Ildebranden havde været en rigtig morsom Spas, og vare kun kjede af, at den allerede var forbi.
«Ja, det var rigtignok en Fornøjelse at se Herren slukke!» sagde Olga til Studenten. «De skulde virke-
