— «Naa, vis os nu din Dygtighed, min Skat!» vedblev hun og trak en lille Bog med slidte Kanter og Hjørner op af Lommen. «Giv os nogle Ord af Skriften, som kan glæde de troende Mænd og Kvinder, der her er til Stede.»
Sascha tog Bogen, slog den op og læste i en høj og syngende Tone:
«Men der de vare bortfarne, se da aabenbaredes Herrens Engel for Joseph i en Drøm og sagde: Staa op og tag Barnet og dets Moder ... Barnet og dets Moder,» gjentog Sacha og blev helt rød af Sindsbevægelse. — «Og fly til Ægypten,» vedblev hun, «og bliv der, indtil jeg siger dig til ...»
Her blev Olga saa rørt, at hun brast i Graad, og da Marie saa’ det, begyndte hun ogsaa at græde. Den Gamle fik travlt med at rode i Lommerne for at se, om han kunde hitte en lille Gave til Sascha, men da han ikke fandt noget, rystede han bedrøvet paa Hovedet. Da Sascha havde læst Kapitlet ud, gik Naboerne hjem i en andægtig Stemning og glade ved at have gjort Olgas og Saschas Bekjendtskab.
Paa Grund af Helligdagen sad Familien hjemme hele Dagen. Den gamle Kone, som baade i og uden for Hjemmet kun gik under Navnet «Bedstemor», havde travlt hele Tiden og vilde gjøre alting selv. Hun fyrede i Ovnen, satte Themaskinen frem, kløvede Brænde og ryddede op, men skjønt hun gjorde alt dette frivilligt, beklagede hun sig dog bagefter over, at de andre ikke havde vist sig ivrige til at tage fat. Og ved Siden deraf holdt hun et vaagent Øje med,
