begyndte at bræge med sin dybe Bas, thi det forekom hende da, at hun hørte Raabet: «Ma—rie! Ma—rie!», og dette Raab fyldte hende med den dybeste Rædsel.
Nikolajs og Olgas Ankomst havde naturligvis bredt sig som en Løbeild gjennem hele Landsbyen, og som Følge heraf strømmede det ind med Besøg, saa snart Gudstjenesten var forbi. Der mødte baade Mænd og Kvinder, Gamle og Unge, og alle kom de for at spørge til deres Slægtninge og Paarørende i Moskva. Næsten enhver Familie i Landsbyen havde et Medlem, der tjente i Hovedstaden som Opvarter eller som Gaardskarl, og det regnede derfor ned med Forespørgsler, som Nikolaj kun delvis kunde besvare. Han saa’ saa bleg og daarlig ud, at navnlig Kvinderne betragtede ham med medlidende Blikke, og disse Blikke, der lod ham føle, at han nu kun var et unyttigt Vrag, pinte ham stærkt. Sascha fik baade Kys og Klap og mange venlige Ord, og alle beundrede den blege lille Pige med de store, mørke Øjne og det røde Baand i Haaret, men hun var ogsaa vidt forskjellig fra Landsbyens solbrændte, snavsede og forpjuskede Unger.
«Ja, og saa skulde I høre hende læse!» sagde Olga og saa’ med Ømhed og Stolthed paa sin Datter.
