Arbejdsdragt, og man finder det ikke længer anstødeligt, at jeg, der har en lang Række adelige Forfædre, staar oppe paa Stilladset og bruger min Pensel. Jeg er stærkt søgt paa Grund at min Dygtighed i Faget og gaar endogsaa Ræddiken i Næringen ved at optræde som Entreprenør. Alle er venlige imod mig og siger «De» til mig, og det hører til Dagens Orden, at jeg bliver trakteret med The eller Middagsmad i de Huse, hvor jeg arbejder. Kort sagt, jeg mærker, at Sympatien er for mig. Min Sorg har gjort mig ordknap og gammel før Tiden, og jeg er godt paa Veje til at blive lige saa sær en Patron som Ræddiken.
Min tidligere Hustru lever nu i Udlandet, og hendes Fader, Ingeniøren, opholder sig i et af de østlige Guvernementer, hvor han er i Færd med at anlægge en Jærnbanelinie. Doktor Blagovo har jeg fuldstændig tabt af Syne, men det hedder sig, at han har slaaet sig ned i Paris, og at han agter at blive der for bestandig. Generalinde Tscheprakof har kjøbt sin Ejendom tilbage af Ingeniøren, der maatte afhænde den med Tab, og Moses, der endnu er ansat som Forvalter hos hende, driver ligesom tidligere Forretninger paa egen Haand og har efterhaanden samlet sig en Kapital. Den stakkels Ivan Tscheprakof, der er bleven afskediget fra sin Tjeneste ved Jærnbanen, driver omkring inde i Byen, drikker sig daglig fuld og gjør sit bedste for at gaa fuldstændig i Hundene. Min Fader, som er dygtig ældet, er bleven endnu mere krumbøjet og sammenfalden end før. Jeg ser ham undertiden spasere paa Gaden eller i Haven, men jeg har ikke
