til at erfare meget, samt at disse hans Optegnelser i Et og Alt bære i den Grad Tilfældighedens Præg, at der ei kan være ringeste mistanke om, at han har nedskrevet Saadant for at oplyse eller indvirke paa Eftertidens Dom, men ene og alene fordi det, han netop læste, bragte ham denne eller hin Anecdote i Erindring. Hans Notitsbøger vise, at han stadig har læst med Pennen i Haanden og uden Hensyn til Sammenhæng nedtegnet, hvad der under Læsningen faldt ham i Minde eller vakte hans særdeles Opmærksomhed. Dette er især Tilfældet i Kvartbogen, som er skrevet med hans egen, som oftest næsten ulæselige Haand, paa en enkelt Undtagelse nær, hvor han har ladet en ukyndig Skriverkarl indføre Afskrift af et Brev angaaende Resident Schades Mord, medens derimod Folianten oftere indeholder Afskrifter med samme slette Haand blandet med Deichmans egne Optegnelser. Af Kvartbogen meddeles her – om hinanden som de findes – følgende Uddrag. Det for mig aldeles Ulæselige i Haandskriftet har jeg hist og her udfyldt ved Gjætning og da sat dette, ligesom enkelte andre fornødne Tillæg, inden Klammer. Meget af det her Meddelte er vistnok ubetydeligt, Noget maaskee bekjendt eller andetsteds trykt. Jeg har ei anseet det fornødent at anvende stor Tid for at undersøge dette; thi vor Literaturs Mangel paa deslige Samtidens Optegnelser og Domme er altfor følelig og erkjendt, til at jeg ikke skulde haabe, at endog ubetydelige Notitser ville kunne være til Nytte; selv om Hoved- sagen før er bekjendt, tinder man dog her et Tillæg, en Bemærkning eller Hentydning, som vil være Literatorer velkommen, og gjør det Hele Trykken værd.“
Etatsraad Gram. Denne store Mand lignede meget den berømte Magliabechi, en stor Mand besynderlig i Philologien og Historien, in antiquitatibus et levende Lexicon – utrættelig, tienstagtig imod alle. – Gram giftede en Enke af Holst, fik Midler med hende, men hun levede ikke længe. Hans Brev til [Rasch], hvor han siger: Der har jeg været, men kommer ikke mere. Magliabechi kom sjelden ud – malpropre, Gram derimod altid iblandt de Store, som kappedes om ham.[1]
- ↑ Paa et andet Sted skriver D. om Auctionen over Grams Bogsamling, 20–21000 Bind, hvortil henved 12000 Octaver og Duodecer, at den blev betalt med ligesaa mange tusinde Daler, (Manuscripterns uberegnede, „der ufeilbarlig vil löbe op til en stor Summa“) fordi „naar han kun havde tegnet sit Navn foran i Bogen, var det alt nok til at bringe den i Pris, ja endog ganske nye Böger, som endnu kunde faaes i Bogladerne, betales 2 og 3 dobbelt.“
