Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/5

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
I.
Historiske Optegnelser
af Carl Deichman.

De efterfølgende Optegnelser meddeles efter en til Trykning bestemt Afskrift, som findes blandt afdøde Rigsarchivar Langes for Rigsarchivet erhvervede Manuscripter og Samlinger. Om Kilden og den Maade, hvorpaa denne er bleven benyttet, har Lange forudskikket disse Oplysninger:

„Ved et Tilfælde fandt jeg i 1834 i en Bogsamling af forøvrigt saare ringe Værd, der var indsendt fra Skiens-Egnen for at sælges ved Auction i Christiania, tre egenhændige Haandskrifter af den i en lang Aarrække i Porsgrund bosatte og der i 1780 afdøde Cancelliraad Carl Deichman, Biskop Deichmans anden Søn (født 1700), hvem Christiania skylder den i flere Henseende værdifulde Bogsamling, han i sit Testamente skjænkede Byen til offentligt Brug. Det ene af disse Haandskrifter[1] indeholder Familien Deichmans Historie, men har desværre udrevne Blade for og bag, saa at kun Biskoppens Levnet er fuldstændigt, og dette er det originale Concept til den Afskrift paa det store Kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn, som Prof. Jens Møller har benyttet i sin Biographi over Barthol. Deichman i Mnemosyne I. 291 ff. De to andre Haandskrifter, en Kvart og en Foliant. indeholde allehaande Optegnelser og Bemærkninger, dels af trykte Skrifter – især af latinske Classikere, af franske Forfattere, af Memoirer, hvori Norden omtales, og af Huitfeld, P. Claussen, Torfæus, Ramus og andre Historikere – dels Antydninger til de Afhandlinger, han senere har ladet trykke i danske Vidensk. Selsk. Skrifter, dels endelig Notitser, Anecdoter og Bemærkninger angaaende Personer og Forhold, som have været ham bekjendte. Disse sidste ere de færreste, men tillige de eneste, som nu for Tiden kunne tillægges noget egentligt Værd, men dette Værd er for hans samtids Vedkommende heller ikke lidet, naar man erindrer, at han i Faderens lykkelige Tid var ansat først som Page og siden som Hofjunker hos Kong Frederik IV og saaledes havde Anledning

  1. De findes nu paa Universitets-Bibliotheket.