Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
19
I. Deichmans Optegnelser.

hvor der blev gjort stor Ære og værdighed af ham. Kongen reiste fra Laurvigen til Jarlsberg, hvor han spiste, og samme Aften til Moss, hvor han blev Natten over. Dagen efter til Christiania. Der var allerede ankommen til Lands gjennem Sverige de Franskes Minister l’Abbé le Maire, den svenske Baron Flemming og den preussiske Chargé d’Affaires, men den franske reiste nogle Dage førend Kongens Komme tilbage til Sverige, hvor han mødte den franske Ambassadeur, som skulde gaae til Stockholm og derfra til Kjøbenhavn, og strax vendte tilbage igjen til Norge. I Kongens suite var af Hofetaten: Oberhofmarskalk Moltke, Oberkammerjunker von der Lühe, Staldmester Brockenhnus, Kammerjunker Baron Teufel, Baron Juel, Rein og Kammerpage von Krogh; af Conseillet: Geheimeraad Holstein og Schulin, af Kammeret[1] Geheimeraad Thott; General Lerche af Krigscancelliet og ellers Conferentsraad Klingengraff af det tydske Cancelli, Etatsraad Eggers af det danske, og Cancelliforvalter Helt. Den ældste af de unge Grever Laurvig var med som Kongens Generaladjutant, og den yngste som General-Adjutant af Søetaten. Desuden fulgte i Suiten Grev Rantzau, tilforn Statholder, og Feltmarskalk Schulenburg samt Geheimeraad von der Osten. Den engelske Envoyé Titley kom Dagen efter, og den russiske Minister Baron Korff kom til Vands med en russisk Fregat. Han havde ingen Lyst at reise gjennem Sverige formedelst den Difference, der er mellem Hofferne, og det Uvenskab, han i sit seneste Ministerio tillagde sig i Stockholm; han skal have sagt dem rene Ord, at de lode sig formeget bevæge af de franske Louisd’or. Da han forandrede sit dessein [til] at gaae til Vands, og man spurgte ham om Aarsagen, svarede han, at Meiercron i Frankrige havde nær sat Livet til paa sin Bortreise derfra. Denne Herre førte en magnifique Train, havde en Garderobe, som var fyrstelig, og var meget velskabt af Person. Da han med den russiske Fregat ankom, hilsede han Agershuus Fæstning med 7 Skud, men Commandanten svarede ikkun med et Skud. Saasnart han kom i Land, sendte han sin Secretair til

  1. D. e. Rentekammeret.