Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/24

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
20
I. Deichmans Optegnelser.

Feltmarskalk Arnold og besværede sig, at man ikke havde gjort den Honneur af ham og det russiske Krigsskib, som det tilkom. Feltmarskalken lod det examinere, da Commandenten svarede, at hans Folk vare tagne fra ham og Nøglen forlagt til Krudkammeret, hvorpaa Feltmarskalken sendte min Broder[1] til Korff for at excusere denne Abus, med Tilbud hvorledes han vilde have Repressalier, om de strax skulde skyde de manglende 6 Skud, hvormed han vor fornøiet, og strax blev de 6 skud afløste. – Ingen of disse fremmede Ministre spiste ved det kongelige Taffel. – Foruden Baron Flemming blev Oberst Callein indsendt for at gratulere Kongens Ankomst, hvorimod oberst Ove Ramel Sehestedt blev afsendt for at aflægge Contracompliment hos Kongen af Sverige, men havde ingen Ordre at opvarte Tronfølgeren.[2] De svenske Ministre og den preussiske holdt sig sammen, og faa havde Omgjængelse med dem.

Af Kongens ganske Adfærd kunde mon mærke, at det var ham ikke indifferent, at Nationen elskede ham. Han gjorde sig ret Umage for at vinde dens Kjærlighed og lod sig ved alle Leiligheder see; snart paa en, snart paa en enden Maade lod falde naadige Ord. Man fortæller for vist, at ved hans Ankomst til Laurvigen, at han fast vilde embarassere [formodentlig embrassere] General Arnold, en Mand erfaren i i sin fait; gjorde ham strax til Feltmarskalk. Da han var kommen til Christiania, og man talte om de besværlige Veie, svarede han: Sie haben uns auf die Hände geführt.[3] Over Taffel drak oftest „Alle Norske,“ „Norsksindede,“ „Norske Gjenter“ etc. Ved Taffelet lod han undertiden Vagten gaae ind, lod dem bringe et Glas, da det arriverede, at [v. d. Osten, qui était assez plaisant[4]] spurgte en Grenadeer, om han turde

  1. Generalmajor Peter Deichman, dengang Oberstlieutenent.
  2. Hertug Adolf Frederik af Holsten-Gottorp, som ved Tronfölgevalget i Sverige nogle Aar forud var bleven foretrukken for Kong Frederik den Femte.
  3. Den for sit danske Sind ellers roste Frederik V. brugte dog, ligesom sine Forfædre, tydsk Sprog til dagligt Brug. Alle Anecdoter, hvori han indföres talende, bevise dette.
  4. Disse Ord ere atter overströgne.