Side:Meddelelser fra det norske Rigsarchiv I (1870).djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
14
I. Deichmans Optegnelser.

sig selv. Da Prindsen strax derpaa kom ind til Marlborough, blev dette ham berettet, hvorpaa de da alle gik bort; samme Prinds søgte Kronprindsen af Preussen, og idet han kom ham paa Siden sagde: her rider prindsen af Oranien, og tillige slog paa sine Pistoler. Da den anden taug. – – I Christian VI.s Tid har han efter hinanden indsendt 2 under Character af publique Ministre, den ene Lieutenant, den anden Capitain, til Danmark; den første blev reguleret med Orden af Danebroge, og da han sendte den anden, sagde han, at han kunde gjøre sig Formodning om det blaae Baand; og paa samme Tid lod han Kongen vide, om han vilde sende ham nogen Minister, maatte det enten blive Løvenørn eller Prætorius. Da vores sal. Konge skal have udladt sig med disse Ord, at Kongen af Preussen sender os Lieutenanter og Capitainer til Ministre og begjærer, at vi skal sende ham i samme Qvalitet vores Generalspersoner. Men med al denne sære og underlige Opførsel har han dog gjort større Ting end de fleste andre Potentater og Prindser i Europa.

Da Czar Peter betragtede Rendsborg Fæstning, sagde han til Kong Frederik: Broder, det er en smuk Fæstning, men hvortil bruger Du den? Den kan indtage din ganske Armée. Den kunde være mig nyttig, om den laa paa min Bund. – Han med sin egen Haand optog alle Grundene paa Dybet ved Kjøbenhavn og deromkring. Kong Frederik forærede ham de store Glober til Gottorp. Da han var nærværende i Slaget ved Sehested ved Rygen, admirerede han Sehesteds Opførsel. Paa Fredriksborg har han gravet et stort Hul i det indlagte B[ord] i Kongens Capel.

Holberg. Der fortælles, at Mag. [Christen] Tychonius Lassen, Stiftprovst i Viborg, som var en lærd Mand og en god Poet, heftig formaliserede sig over det, at Holberg havde brugt hans Navn i den Stortalende Soldat, til at betegne en Pedant. Denne Mand, som ikke havde Leilighed at komme i den store Verden de Aar, han deraf kunde profitere, havde ikke Levemaade og maaskee besad et Slags Pedanteri, af hvilken Aarsag han hentydede den Charakter paa sig selv – – – og et Menneske er allermest sensible udi de Ting, de