kjende deres egen Skrøbelighed. Da han 1728 var i Kjøbenhavn, har han derom udladt sig især til Oversecretair Møinichen, da han engang var hos ham paa Cancelliet, som raillerede ham derover. Det traf sig da, justement som Mag. Lassen var i sin heftigste Passion, at Holberg meget uformodentlig samme Tid kom ind, da Møinichen siger: Der er Manden; addresseer Eder nu til ham selv! Hvorpaa Lassen attaqverede Holberg, hvilken blev underlig over denne sælsomme Maade, hørte dog med største Koldsindighed paa den Andens Declamationer og Trudsler, og da han havde udtalt, spurgte Holberg Møinichen, om han havde noget videre at befale, og alene tilsidst svarede, at han ikke vidste, der var nogen levende Tychonius, førend nu, hvorpaa han gik. Dette skulde da være Nøglen til den Jydske Feide[1], som efter mange Aars Forløb er udkommen, og Aarsagen hvorfor i de senere Editioner af den danske Comoedie Tychonius er forandret til Stygotius, hvilken Tildragelighed har Overensstemmelse med hvad der arriverede den udi Boileaux’s og Molières Skrifter meget bekjendte Cotin, som Molière forestillede under Navnet Tricotin, som han siden forandrede til Trissotin, da den anden derover larmede. Baade Cotin og Lassen havde gjort bedre at tie end at lægge sig ud med deslige Folk, som ere farlige. De have altfor stor .Leilighed til at revanchere sig, og deres Hevn bliver ordinarie altfor eclatant. Holberg har vist sig allermest bitter mod dem, som have rørt ham ved det allermindste. At han har tracteret en Wieland, en Pauli og saadanne dere paa den Maade, som er bekjendt, kan pardoneres, sær meriterede en Burmann den Tractement, som Holger Danske gav ham[2]; men jeg veed ikke, om Højer fortjente de bittre Correxer, han adskillige Steder meddelte ham; idetmindste havde han ingen Aarsag til at foragte en Mand, der besad saa store Meriter som Højer, der gav ham intet efter i mange og overgik ham i nogle Ting. Han censurerer ham haardt, fordi han siger i sin Dänemarks
