Side:Martyra.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


va hans. Hugen hennar va hjaa Fasting. — Ho visna burt i fange paa si egtemake.

— Om ikkje ret lenge kunne presten som hadde bunde dei saman, kaste sine tri lovfaste jorskufler paa kista henna.

Daa brast der ein streng i Fastings kjensleneme bringe. Verda vart myrk; glee tottes ikkje lenger finnas paa jor. Berre ein einaste ting va der som kunne gjere live tolelegt: det va arbei. Aa arbeie svala; men det lækte nok aldri saare.

No va han altso væl rusta til stri. Kunskap hadde han, aa ingen ting som hefte seg. Han tok strien op aa stridde sit liv tilende. Det han van saag han ikkje sjøl. Men me ser det aa kan takke han.

————————

Det va i mangt ei raa ti. Gapestok aa kakestryking, brenning aa halshogging va vanleg traktering for folk som ikkje plent va etter Kristian VI sine fyreskrifter. Fatigfolke i byane hadde det ikkje for got. »Saasnart noget barn findes paa gaderne og optages av de nu beskikkede staaderfogder i betleri, bliver det ikke alene ved opbringelsen til tugthuset der pisket, men forældrene blive uden videre omstændighed og foruden anseelse hensatte paa en times tid i gabestokken, med mindre de kan godtgjøre, at barnet dem uavvidende har stjaalet sig udav huset, eller den yderste hungersnød har tvunget dem dertil«.