24
MARIE ANTOINETTE, DRONNING AF FRANKRIGE
i magtens dage havde iagttaget hos hende, spillede endnu i dette øieblik om hendes mund. Uden at bøie hovedet ventede hun de slag, som forestod. Hendes datter saa paa hende; ved synet af moderens fatning undertrykte Marie Thérése sine taarer. Kronprinsen forstod ikke timens alvor; med barnlig nys gjerrighed rettede han tusinde spørgsmaal til sin fader. Kon gen udpegede de mere fremragende deputerede og nævnte nogle af talernes navne for ham. En soldat trængte ind og forlangte kongens afsættelse. En anden, der kom bagefter, løftede truende sin blodbestænkte haand mod kongens plads og tilbød at befri landet for den tykke hr. Veto. Da begyndte ogsaa Karl Ludvig at forstaa faren; han brast i graad og skjulte sit ansigt i moderens skjød.
Efter kongefamiliens bortgang var en stor del af national garden vendt tilbage til sine hjem; en mindre del havde sluttet sig til oprørerne. Schweizerne havde rømmet gaarden og trukket sig tilbage til slottet. Oprørerne trængte fremad; gendarmerne, som ligeledes havde samlet sig i slottets indre, tog parti for dem. Schweiz erne, der havde ordre til ikke at angribe, men kun at for svare sig, begyndte at indlede underhandlinger med folket. Et pistolskud affyredes. Nu greb schweizerne til vaaben; angriberne flygtede i hui og hast for den første salve og efterlod sine kanoner. Schweizerne samlede sig til et nyt angreb. Dog saa de med uro det øieblik nærme sig, da deres krudtbeholdning vilde være sluppen op, da de vilde være udsatte for fiendens ild uden midler til at kunne besvare den. Ogsaa stormløberne samlede sig atter; de skammede sig over saa hurtig at have ladet sig jage paa flugt. Fra begge sider blev man ved med at skyde paa hinanden; under denne kamp kom husene paa Caroussel-pladsen i brand. Kanonernes torden lød ind i rigsforsamlingens sal. De deputerede af venstre blegnede af frygt og vrede. De kastede
