opgivet. Carl Johan var, som bekjendt, ligesom sin fordums herre den store keiser meget overtroisk og saa i denne hændelse et slemt varsel. Følgen var, at slottet blev liggende i uforstyrret ro, i ensom majestæt, deroppe paa det smukkeste punkt i Kristiania.
Kun i de første aar af firtierne, medens Henrik Wergeland færdedes deroppe og lod «Veslebrunen» græsse i den gamle borggaard, var der lidt mere liv der.
Men var det stille og ensomt oppe ved slottet «øvrevolds», saa var det livligt nok «nedrevolds», det vil sige paa Hustangen og paa de nedre fæstningsvolde.
Der spadserede «hele Kristiania», ikke alene om sommeren, men ogsaa om vinteren, der mødtes venner og bekjendte, og der veksledes mangt et ømt øiekast mellem byens unge herrer og damer.
Kirkegaden nedover, med dens fortsættelse promenaden rundt fæstningsvoldene, var datidens «Carl Johan».
Videre høitideligholdtes dernede kongerne Carl Johans og Oscar den førstes fødselsdage med parade af tropperne, der ialfald for mit ungdommelige øie tog sig overmaade staselig ud. Soldaterne var i sit bedste antræk og kadet-
