Side:Mørch - Da Kristiania var smaaby.djvu/40

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
32


Det varede derfor heller ikke længe, før man begyndte at tænke paa at afhjælpe savnet af en passende kongebolig.

Men — hvor skulde nu slottet lægges?

Herom fremkom der mange forslag.

Kongen synes fra først af at have interesseret sig for en foreslaaet gjenreisning af gamle Akershus slot, og det burde man ogsaa ubetinget have gjort! Tænk, hvilken kongebolig, hvilken beliggenhed, hvilken pryd for byen!

Foruden stedets beliggenhed, troede kongen ogsaa, at det vilde have betydning at flytte ind paa det sted, der havde huset gamle norske konger[1]. En vakker dag begav han sig derfor ledsaget af en glimrende stab op til Akershus slot for nok en gang nærmere at bese stedet.

Uheldigvis snublede kongens hest under denne promenade à cheval, og dermed var planen om gjenreisning af den gamle kongeborg

  1. Carl Johan synes at have havt nogen rede paa Norges gamle historie; en fornøielig ytring af ham, som er opbevaret, tyder hen herpaa. Oppositionsmanden, kammerraad Laurentius Borchsenius, sorenskriver i Øvre Romerike, havde gjort noget, der vakte kongens vrede. Han vilde nu uden videre afsætte ham, men betydedes af sine raadgivere, at en sorenskriver ikke hørte til den slags embedsmænd, der kunde afsættes uden lov og dom. Da siges Carl Johan at have udbrudt: deg begriber mig ikke paa den Harald Haarfagre, da han afsatte smaakongerne, at han ikke tog sorenskriverne med!»