Jeg har hørt Welhaven, ikke én, men mange gange sige, at han stod i et taknemmelighedsforhold til Dahl fra den tid, han levede her i byen som «hungersulter», som han kaldte det.
Ogsaa efterat Dahl var bleven gift med sangerinden Emma Freyse Sessi, vedblev de nævnte mænd at omgaaes Dahl.
I det Dahlske hus var der alskens muntrationer med optog, sceniske præstationer med videre, og det synes noksaa forunderligt, at de omhandlede fremragende videnskabsmænd skulde føle sig saa hjemme i dette mildest talt originale hus.
Forklaringen er vel den, at de havde kjendt Dahl fra ungdommen af, og at de i ham, trods alle hans egenheder, saa en mere end almindelig godslig og harmfri mand og i hans hustru, uagtet hendes noget extravagante væsen, en varmtfølende, talentfuld kvinde.
Det hører med at fortælle, at blandt Dahls faste gjester var ogsaa selve hans eminence, kultusministeren, statsraad Riddervold.
Fru Emma, der, som det vil forstaaes af, det foregaaende, i en række af aar spillede en vis rolle her i byen, hørte jeg første gang omtale en dag i begyndelsen af firtierne.
Dahl kom op til min fader og bad om at
