slægting, maa hun gaa en bagvei eller saa ubemerket som muligt, helst i lukket bærestol. Men er der teater, kan de alle gaa frit ud, og ved slige anledninger blir piger tildels stjaalne.
En pige har ingenting at si om sin forlovelse, som almindelig sker i barneaarene. Naar hun skal flyttes hjem til sin svigerforældre, har hun som regel ikke set hverken dem eller sin vordene brudgom, og hun er meget ængsteleig over, hvar slags fremtid hun gaar imøde. Aftenen før brylluppet sammenkalder hun sine barndomsvenninder, som skal hjælpe hende at græde hele natten, fordi hendes bedste dage i verden er forbi. Nu skal hun være træl i sine svigerforældres hjem. Før det blir lyst klær hun sig i brudedragten og gaar ind i en lukket bærestol, fint udskaaret og malet rød og forgyldt. Denne bæres af fire mænd. En hel procesion følger med. Naar hun er kommen til sit vordende hjem gaar brudgommen ud og aabner døren til bærestolen. Bruden ledes ind af to ældre kvinder, den ene brudgommens mor, om hun lever. Saa knæler brudgom og brud for husets gud og forfædrenes tavle, af hvem de venter gunst, rigdom og lykke. Siden ledsages de til brudekammeret, hvor der bringes den bedste the. Han drikker først og hun efterpaa. Dette gjentages tre gange, saa er de gifte. Under festlighederne og bespisningen er mænd og kvinder i hver sit rum og brudens forældre og slægtninger er ikke med; de holder fest en maaned efterpaa for sine venner. Mens alle spiser, drikker og prater sidder bruden paa sine korslagte fødder paa matten og vender sig mod væggen, mens baade voksne og børn gaar frit ud
