ubemerkede Stilling vilde han rimeligviis have kommet til at forblive sin Livstid hvis han ikke ved et heldigt Træf var bleven Gjenstand for Kongens Opmærksomhed. Da nemlig Kristian den fjerde, som i 1607 besøgte Norge i Anledning af Herredagen i Stavanger, havde faaet høre en Prædiken af Hr. Peder, befalede han ham at drage til Danmark, hvor han strax fik Frederiksborgs Slotsprest-Embede.[1] Aaret efter paalagde[2] Kongen Professorerne, som havde Patronatsret til Frue Sognekald og det dermed forbundne Provsti i Kjøbenhavn, at vælge ham til dette Embede, hvilket han indehavde i 14 Aar; ved denne Tid tog han ogsaa Magistergraden. Endelig kaldtes han, 51 Aar gammel, til at bestige den Bispestol, som ved Anders Arrebos Domfeldelse var bleven ledig i hans Fødeland.[3] Man har maaskee Grund til med Pontoppidan at ansee en Kaldelse til Bispeembedet i Throndhjem under de i 1622 forhaandenværende Omstændigheder som et ualmindeligt Tillidsbeviis. Det kan nemlig synes rimeligt, at man, da Arrebo fjernedes for sit anstødelige Levnet, gjerne maatte ønske til hans Eftermand at finde en geistlig, der i fortrinlig Grad
- ↑ Zwergs haandskrevne Fortsættelse af hans sjellandske Kleresis Historie. Endnu paa Zwergs Tid havde Folkesagnet paa Mandalskanten bevaret Erindringen om den Maade, hvorpaa Hr. Peder havde gjort sin Lykke hos Kongen. „Han var Kapellan og havde 15 Børn (urigtig) og var meget fattig. Da Kongen engang kom til Mandal, søgte han om Forflytning til noget bedre. Kongen befalede ham da den følgende Dag at præke i Halsaa Kirke, hvilket han forrettede med stor Velbehagelighed o. s. v.“ Forresten havde Sagnet glemt hans Familienavn og snurrig nok kaldt ham Peder Huitfeldt, hvorom Zwerg bemærker: „De Huitfeldter vare vel ikke Kapellaner i de Dage,“ idet han forresten søger at forklare Bøndernes morsomme Feiltagelse ved at oplyse, at i Nabosognet Aslebø fandtes et Exemplar af Kristian den tredies Bibel, hvorpaa stod skrevet „Peder Huitfeldt, Norges Riges Kantsler.“ Det benyttede Haandskrift af Zwerg findes i Kjøbenhavn (Gl. Saml. 1094 Fol. paa kgl. Bibl.). Jfr. ogsaa A. Faye, Peder Claussøn (Sep.) 25.
- ↑ Rørdam, Arrebos Levnet 38.
- ↑ Biskopens Ungdomshistorie er her fortalt efter Eftermanden Bredals Ligprædiken over ham (Kbhvn. 1648) og efter G. Schønings utrykte Udkast til hans kortfattede Biografi.
