bleven ganske ufrugtbar, dog visselig ikke erhvervet ham den fremtrædende Plads mellem hans Fædrelands Digtere og det hædrede Navn hos hans Eftertid, som siden stedse er blevet ham tildeel.
1. De fire Superintendenten som siden 1548 havde siddet paa Throndhjems Bispestol, havde alle været danske Mænd, og, som vi skulle faa at høre, beklædtes dette Embede heller ikke i den lange Aarrække, 1642–1731 nogensinde af nogen indfødt Nordmand[1]. En enkeltstaaende Undtagelse danner derfor den Biskop, hvis Virketid nu skal omhandles. Skjønt udsprungen af en dansk Æt, var han dog født og opdragen i Norge.
Mag. Peder Skelderups Fader, Dr. med. Jens Skelderup, havde ogsaa været Biskop; fra Professor (i Fysik) var han 1557 bleven Geble Pederssøns, som det synes, værdige Efterfølger i Bergen, hvor ogsaa hans Søn Peder var født 7de Sept. 1571. Sin første Dannelse fik denne i sin Fødebys Skole indtil han ved Faderens Død (1582) kom til Stavanger, hvor Systermanden, den fortjente Superintendent Mag. Jørgen Erikssøn, tog ham i sit Huus og siden sendte ham til Danmark, hvor han, dimitteret fra Skolen i Sorø, blev Student 1593, 22 Aar gammel. Efter to Aars Ophold ved Kjøbenhavns og tre Aars ved Wittenbergs Høiskole, kom Peder i 1598 hjem til Norge, hvor Jørgen Erikssøn det følgende Aar skaffede ham Ansættelse som Kapellan hos Sognepresten i Mandal Hr. Olaf Sørenssøn, efter hvem han (ifølge Pontoppidan) 1604 skal være bleven Sogneprest sammesteds. I denne
- ↑ I hele det 17de Aarhundrede ansattes kun 4 – fire – norskfødte Mænd som Biskoper i sit Fædreland.
