Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/96

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
82

stiftet i Ord eller Gjerning, deels ogsaa for at takke for den broderlige Yndest og venlige Omgjængelse, som saa mange havde viist ham i den korte Tid, han havde levet i de norske Presters Midte. Idet vi forøvrigt angaaende Verket maa henvise til Rørdams righoldige literærhistoriske Oplysninger om samme, maa vi dog her fremhæve at det var i Norge, at Arrebos Psalter „fandt den kjæreste Modtagelse og var længst hjemme“[1].

Ogsaa Arrebos andet i Vordingborg forfattede, men først 1641 udgivne Hovedverk. „Hexaëmeron,“ hvori han efter den franske Digter Bartas’s Mønster beskriver Skabelsens sex Dage, har foruden sin literærhistoriske, tillige en eiendommelig norsk Interesse. Det er nemlig Forfatterens Iagttagelser og Minder navnlig i Nordland og Finmarken fra de Reiser, han som Biskop foretog i sit vidtløftige Stift i Norge, som har givet ham Motiverne til de bedste af de smukke Naturskildringer, som hare til de fortrinligste Afsnit af Hexaëmeron.[2]

Saaledes maa det for den, der nu seer tilbage paa Anders Arrebos Liv vistnok stille sig temmelig klart, at den haarde Modgang, som rammede ham i Norge, dog tilsidst i høiere Forstand blev hans Livs største Lykke. Havde han vedblevet at leve som Biskop i Throndhjem, vilde hans af Naturen vistnok ikke lidet sorgløse og letsindige Sjel rimeligviis have slaaet sig til Ro under Nydelsen af den rige Bispestols indbringende Præbender, og hans Muse, som først i Trængselens Aar lærte gjennem alvorlige Studier at frembringe

skjønne og betydningsfulde Verker, vilde, om den end ei var

  1. Dette oplyser deels Arrebo selv i Fortalen til sin „Torcular Christi;“ deels vide vi det at Gunnerus’s Vidnesbyrd (Hirtenbrief, v. 20), der meddeler, at Biskop Erik Bredal yndede disse Sange og udførte dem i sit Huus, samt at Bredal erklærede, at de paa hans Tid „allenthalben in Norwegen in denen Hausern gebraucht worden sind.“
  2. Foruden de her nævnte og andre Digterverker har man ogsaa tillagt Arrebo de paa saa mange Steder i Danmark og Norge forhen brugelige Vægtervers. Nylig har imidlertid en dansk Literat, Hr. Fausbøll, paaviist, at Arrebo ikke er Vægterversenes Forfatter.