han skulde reise til Mag. Arrebo og bede ham om Forladelse. Da han kom derhen, vilde Tjeneren ei lade ham komme ind for hans usle Klæders Skyld, førend han meldte sit Navn, da A. strax gik ud mod ham, trakterede ham vel og gav ham en Foræring, da de skiltes ad. Men omsider er han død i saa usle Omstændigheder, at der maatte næsten betles til hans Begravelse.“[1] – – „Gaardsskriveren Mads Pederssøn,[2] som ogsaa havde ladet sig bruge som et Vidne mod Arrebo, skal endelig være død i Nordlandene udi stor Elendighed og det, som Arrebos Søn vidste at fortælle og havde udforsket, akkurat samme Time og Minut, paa hvilket Arrebo døde.“ –
6. Hvad nu angaar Bispens senere Skjebne, da skal her kun i Korthed meldes, at han strax efter den for ham saa ulykkelige Dom forlod Norge med sin Hustru og sine fem Børn. Han tog for det første Ophold i Malmø, som synes at have været hans Hustru Else Jørgensdatters Hjemsted, og hvor han maa have havt adskillige Venner, siden det, som fortalt, i 1625 lykkedes ham at blive kaldet til Byens Sogneprest. Dette tillod Kongen ham vel ikke, at blive, men i det følgende Aar modtog han med dennes Tilladelse Vordingborgs Sognekald, hvor han døde 1637.
Under de Trængselsaar, han tilbragte i Malmø, frembragte han det første af sine Hovedverker, „Kong Davids Psalter, sangviis udsat,“ der første Gang udkom 1623 og siden mange Gange blev oplagt. Dette sit Arbeide tilegnede Forfatteren den norske Geistlighed, for, som han i Dedikationen siger, deels at afbede den Forargelse, han maatte have
- ↑ T. Thott var indtil 1627 Lensmand i Throndhjem, fik da Sølvitsborg Len i Blekinge, og døde 1643 i Kjøbenhavn, som Lensmand paa Silkeborg.
- ↑ Det er en Unøiagtighed, naar den ellers selv i de mindste Enkeltheder saa omhyggelige Rørdam fortæller noget lignende om Arrebos Avindsmand Peder Lauritssøn (p. 155).
som bekjendt fra Nyerup, Danske Digtekunsts Historie 2, 215, hvorimod det af mig mellem Anførselstegn meddeelte hidrører fra en utrykt Kilde, nemlig en kortfattet, hidtil upaaagtet Biografi af Arrebo, som Schöning har efterladt i Manuskript mellem sine øvrige herlige Samlinger.
