til alle Tider maa ansees for høist usømmelig for en evangelisk Biskop, derom maa vel alle være enige. Men til at felde en rigtig Dom om Arrebos Forhold er kun den istand, som er fortrolig med det 17de Aarhundredes Tidsaand, og som veed, hvor meget endnu dengang – ikke fuldt et Aarhundrede efter Kirkeforbedringens Indførelse – var tilbage af den katholske Adskillelse mellem en geistligs offentlige og private Liv. Det har derfor Interesse at vide, at medens den ellers saa fortræffelige, men som Historiker ikke sjelden eensidige og bornerede Erik Pontoppidan i de sterkeste Udtryk fordømmer Arrebo,[1] er der alle Tegn til, at en langt skaansommere Opfattelse af hans Opførsel gjorde sig gjeldende hos hans Samtid. Stiftets Presteskab bevidnede, da han kort før Herredagsdommen skulde gaa, forlangte dets Vidnesbyrd, at han altid havde viist sig ustraffelig i Lære og Liv. En af hans Dommere, Biskop Dr. Nils Paasche, viiste ham Venskab baade under selve Herredagen og senere hen. Kjøbenhavns Magistrat var et Par Aar efter ikke uvillig til at kalde ham til Sogneprest ved Helliggeists Kirke, og Menigheden i Staden Malmø valgte ham virkelig til sin Sogneprest 1625, hvilket han dog ei blev, da Kongen ikke tillod ham at modtage hiin Kaldelse. Og, hvad der i vore Tanker ikke ere uden al Betydning, Folkesagnet i Throndhjems Stift vidste siden at fortælle Historier, som trods disses fuldstændige faktiske Urigtighed dog bevise, at Stemningen i Stiftet har været den afsatte Biskop gunstig. Om Tage Thott hed det saaledes, at han havde faaet Arrebo dømt ved den skjændige List, at han havde drukket Biskopen fuld og derpaa lagt et Fruentimmer i hans Seng (!), og at Lensmanden siden til Straf for sin Ugudelighed kom i en saa ynkelig Forfatning, at han gik om i Kjøbenhavn paa Krohusene som en Tigger.[2] „Der blev da givet ham det Raad, at
- ↑ Annalerne, 3, 200 og 370. T. Ex. „Dieser Mann mag wohl als ein Gegenfüßer seines theuren Vorwesers angesehen werden.“ – „Er war ein ganz fleischlicher und in Sünden erstorbener Mann.“ – „Der viehische (!) Charakter dieses geistlich todten Bifchoffs“ o. s. v.
- ↑ Den hidtil fortalte Deel af Sagnet er forhen nok-
