Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/92

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
78

at sværte Arrebo. Det er formeentlig ikke for nærværende Fremstillings Øiemed nødvendigt udførlig at gjennemgaa Enkelthederne i den følgende Retssags juridiske Behandling, saameget mindre som disse nøiagtig foreligge i andre trykte Skrifter. Vi indskrænke os derfor til at fremhæve, at Arrebo allerede i April 1621 havde ladet Peder Lauritssøn beskikkelsesviis affordre Erklæringer, om og hvorvidt denne vidste at beskylde ham for noget utugtigt Samkvem med nogensomhelst Kvindesperson, uden at denne havde villet give noget bestemt eller uforbeholdent Svar. Samme Aar drog ogsaa Biskopen til Kjøbenhavn, da han fandt det nødvendigt der personlig at imødegaa de Beskyldninger, som ogsaa i Danmark med stedse tiltagende Styrke fornyedes mod ham især angaaende hans Forhold til Barbara Karlsdatter under Brylluppet paa Hevne Prestegaard. Hans Velynder Kantsleren Kristen Friis gav ham da det bestemte Raad, at han skulde rense sig for Beskyldningerne ved Dom Dette Raad fulgte nu Biskopen, og han indgav derfor ogsaa en Memorial til Kantsleren, hvori han udbad sig, at Sagen maatte blive undersøgt af en Kommission, bestaaende af Biskoperne og Lagmændene i Oslo og Bergen. Denne Begjæring blev imidlertid ikke fuldstændig opfyldt, thi et Kongebrev af 2den August 1621 overdrog istedenfor til den forlangte Kommission Sagens Undersøgelse til Lensmanden over Thrøndelagen Tage Anderssøn Thott, der vel at merke var Biskopens Avindsmand.[1] Tage Thott skulde da efter den kongelige Befaling lade Peder Lauritssøn indstevne, for at denne, hvis de af ham om Biskopen brugte Udladelser vare usande, kunde straffes, hvorimod i modsat Fald Arrebo skulde drages til Ansvar paa saadan Maade, som Kirkeordinantsen fastsatte. Retten sattes da endelig paa Throndhjems Raadstue den 12te November 1621; der bestemtes da, at Dom skulde

  1. Den første Anledning til Rivninger mellem Thott og Arrebo gav en Bonde fra den sidstes Præbende, som klagede til Lensmanden over formeentlig utilbørlig Medfart fra Bispens Side. Siden chikaneredes Arrebo ogsaa ved Thotts Indblanding i Kapitelsager o. s. v.