Hun dandser paa Bakken,
Med Serken over Nakken“
(Eller: „Hun dandser paa Gjerdet
Med Serken i Veiret“),
en Visestump, som Bispen allerede ved Brylluppet i Hevne skal have ført i Munden. Arrebo, der ogsaa her beskyldes for at have kysset nogle af Kvinderne, dandsede siden en „Langedands,“ under hvilken han sang en Vise, hvori de Ord forekom:
„Og Dyrene ville vi bede.“
Siden drak en af Gjesterne Biskopen til med „St. Bents Minde,“[1] og Arrebo drak siden den samme Skaal med Karen Madsdatter, der var gift med Brudgommens Broder Hr. Haaken, som synes at have været Kapellan paa Stod; med denne Karen Madsdatter havde Bispen ogsaa dandset, og der blev af hans Avindsmænd endog paastaaet, at han havde deelt Seng med hende, noget som imidlertid aldeles ikke kunde bevises og vistnok ogsaa, som Karens Mand, Hr. Haaken, siden erklærede, har været „Satans Menneskers Digt.“ At der imidlertid er gaaet meget vildt til ved dette Preste-Bryllup, kan foruden af, hvad vi allerede have fortalt ogsaa sees deraf, at Gjesterne den tredie Dag „sloges“ i Bryllupsgaarden.
Denne Bispens unegtelig letsindige Opførsel paa Hevnes og paa Stods Prestegaarde var det nu, som hans Fiender, isærdeleshed den omtalte Byfoged, (siden 1620 Foged over Fosen) Peder Lauritssøn[2] nu benyttede til paa enhver Maade
- ↑ Saadanne Helgen-Skaaler vare Levninger fra den papistiske Tids Gjestebudsskikke. At saadanne Skaaler ogsaa længe efter bleve drukne i Norge, er vist. I mine Uddrag af Generalkirkeinspektions-Kollegiets Kopibøger (i danske Geheimearkiv) finder jeg, at Biskop Dorph i Akershuus Stift indgav Klage over 37 Personer, som i Julen 1751 havde i et Bryllup paa Gaarden Blandholt i Askim Prestegj.eld „tildrukket hverandre den Helligaands Skaal og derpaa sunget den Psalme: „Nu bede vi den Helligaand“ o. s. v. Sammenlign ogsaa Eilert Sundt „Om Sædelighedstilst. i Norge“ p. 177.
- ↑ Arrebo havde siden ogsaa i et Barsels-Gilde paa Østraat, som dengang eiedes af Kantsleren Jens Bjelke, men beboedes af Namdalens Foged, digtet en Nidvise over Peder Lauritssøn og deri rørt ved hans svage Side Drikfeldighed, hvorved Peder naturligviis saameget mere var bleven forbitret paa Bispen. Nidvisen findes i Sagens Akter.
