Følger disse Dages Begivenheder skulde drage efter sig, sine „side Klæder“ og drog samme Dag til Throndhjem.
Men Peder Lauritssøn forsømte ikke at benytte, hvad han havde seet, til at skade Biskopen, og snart vare de meest ærekrænkende Rygter satte i Omløb om dennes Opførsel ved Brylluppet; det hedte endog, at man havde seet Arrebo og Barbara i deres blotte Linned „under lukt Dække sammen.“ Om end mange erklærede, at de ei havde seet andet af Bispen end „hvad ærligt og tugtigt var,“ gik det og her som ellers, at Skandalen hurtig spørges, den naaede snart endog til Danmark, hvor Kantsleren Kristen Friis (til Kragerup) endog lod anstille Forespørgsler hos en dansk Mand, som under et Besøg ved Bryllupet i Norge havde været tilstede paa Hevne Prestegaard, hvilken dog forklarede sig paa en for Arrebo gunstig Maade. Sagen gik derfor et Par Aar hen, uden at der i Anledning af den toges nogen videre Forføining. Alligevel er det et Beviis paa, at Arrebo maa have været en sangvinsk og sorgløs Mand, naar vi erfare, at han i 1621 – ligeledes i et Bryllup – atter tillod sig med en paafaldende Frihed at deeltage i selskabelig Lystighed.
Først paa Aaret i 1621 holdt nemlig Sognepresten til Stod[1] i Indherred, Hr. Anders Bjørnssøn sit Bryllup, til hvilket Biskopen var indbuden tilligemed mangfoldige andre Gjester. Den anden Dags Aften, da Dandsen begyndte, aflagde han sin geistlige Dragt[2], og deeltog i „Jægerdandsen,“ og da Trommeslageren ikke kunde slaa Takten saaledes som Arrebo sang den for ham, greb denne selv Trommen og slog den for ham. Mens Dandsen gik for sig, blev der sunget:
„Tag fat paa den!
Du fik hende ikke end!
- ↑ Det kan leilighedsviis bemerkes, at det var Misligheder i Stods Prestegjeld, som i 1616 foranledigede et særligt Forbud (ved Kongebrev) imod „dennem, som udi Fladseng findes tilsammen.“ (Evensens Samll. 2, 2, 9).
- ↑ Som bekjendt pleiede Presteskabet endnu i langt senere Dage at bære Samarie ikke alene under Udøvelsen af geistlige Forretninger, men ogsaa jevnlig udenfor disse.
