Aften var der Dands og Lystighed og først tredie Dag skiltes man, efter at Gjesterne endnu en Gang vare blevne rigelig bevertede. Ved Andendagsgildet, da Munterheden var paa det høieste, tog Bispen Deel i en Jægerdans, i hvilken „en Hoben Personer af begge Kjøn posterede sig paa Gulvet i to Rader lige imod hinanden, i den ene Rad Mands- og i den anden Kvindespersoner, da der dandsede først et Par, slippende først og tagende siden fat paa hinanden igjen og derefter de andre Turen igjennem“[1]. Som Arrebo siden selv erklærede var han „godt Folk til Vilje lystig i Leg og Samkvem, dandsede med de andre og vel undertiden sang med.“ I dette lystige Lag synes Bispen ogsaa paa en spøgefuld Maade at have foraarsaget, at Byfogden Peder Lauritssøn kom til „at holde Lyset,“ noget som denne siden ikke glemte.
Paa en stor Sal vare en Mængde Senge opstillede for Gjester af begge Kjøn; Bispen sov i den øverste Seng. Den tredie Dags Morgen stod Bispen op, klædte sig i sine Underklæder og gik, medens mange Mennesker ferdedes frem og tilbage paa Salen, hen til den nederste Seng, hvor tvende Kvinder laa, nemlig en Barbara, Søren Rasmussøns, med hvem Arrebo Aftenen iforveien havde dandset, og hvem han efter nogle Vidners Paastand ogsaa havde kysset, samt Mette, Lektorens Hustru. Medens han talte med disse Koner, satte han sig paa Sengekanten, lagde den venstre Fod op paa Sengen, medens den høire hvilede Paa Gulvet; i det samme kom Byfogden, Peder Lauritssøn, ind ad Døren, og da han blev Bispen var i den ovenbeskrevne Stilling, gjorde han den ondskabsfulde Bemerkning: „Hvem skal holde Lyset idag?“. Peder gik da ud af Værelset og ind i det Kammer, hvor han havde sovet om Natten, hvor han til en Bekjendt henvendte den Ytring: „Bispen fixerede mig igaar, nu skal jeg fixere ham igjen. Nu fandt jeg Bispen og Barbara Karlsdatter i Seng sammen.“ Arrebo iførte sig imidlertid, uden at ane hvilke
- ↑ Disse Ord ere tagne af Sagens Akter, hvoraf Schöning har gjort nøiagtige Uddrag. (Norske Vidsk. Selsk. Skr. i 19de Aarh., 1ste Bind.)
