Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/88

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
74

gen (1619) udtrykkelig befalet, at ingen Svenske maatte saa Kald i Jemteland. Endnu i hine Dage ordineredes ogsaa en og anden, som ikke havde studeret ved Universitetet, dog synes Bispen i slige Tilfælde først at have indhentet kongelig Bemyndigelse til Ordinationen. En ganske eiendommelig Sag blev i 1621 anlagt mod Presten i Akerøen Hr. Hans Paulssøn Aars, som nemlig beskyldtes for at have „forseet sig med Sakramentet,“ hvilken Forseelse bestod deri, at han havde døbt et Barn i Søvand. Herfor dømtes Hr. Hans ved Provsteretten fra Embedet, men ved Herredagen i Bergen 1622 blev han frifunden, saasom der oplystes, at Barnets Fader, som var Prestens Avindsmand, havde forledet Presten til paa en Annexreise at døbe Barnet i et Nøst med et Øsekar under Paaskud af at det var dødssygt. At Forholdene med de 24 „Kannikegjeld“ ordnedes under Arrebo, er allerede i forrige Kapitel oplyst.

4. Vi skulle da give en kort Udsigt over den saa ofte omtalte, men forskjellig bedømte Katastrofe i Arrebos Liv, der ikke alene giver dette en ikke ringe biografisk Merkelighed, men tillige afgiver et vigtigt Bidrag til Sedernes Historie i Norge i det paa fyldige Tidsbilleder saa fattige 17de Aarhundrede.

Aaret efter at Arrebo var kommen til Norge, altsaa i 1619, feirede Sognepresten til Hitteren Hr. Melkior Jakobssøn, en Lagmandssøn fra Throndhjem, sit Bryllup paa sin Prestegaard i Annexet Hevne, hvor han almindeligviis opholdt sig. Efter Tidens Skik vare en Mængde Mennesker indbudne fra Brudgommens Hjemstad, deriblandt Biskoppen, Lektoren Mag. Iver Pederssøn, flere af Kannikerne, Rektor og andre, mellem hvilke ogsaa Byfogden Peder Lauritssøn. Aftenen før Brylluppet, som stod paa en Søndag, modtoges Gjæsterne med et saakaldet „Slatte- og Skjære-Dune[1]. Anden Dags

  1. Deslige Skikke bleve (rimeligviis i Anledning af nærværende Sag) forbudne ved Kongebrev af 16de Mai 1622 der ogsaa indeholder Forbud mod „Velfarts-Øl.“ Saavidt jeg kan forstaa, maa herved forstaaes Afskedsgildet; Rørdam har henført det til de Lystigheder, som gik for sig Aftenen før Bryllupsdagen.