gammel Biskop i Throndhjem. Allerede dengang var han optraadt som heldig Digter, idet han i 1611 havde besunget Kristian den Fjerdes Feldttog og Indtagelsen af Kalmar og i 1612 havde forfattet et Sørgedigt i Anledning af Dronning Anna Katharinas Død.
3. Før vi gaa over til Fremstillingen af de Begivenheder, som fjernede denne talentfulde og merkelige Personlighed fra Stiftet og fra Norges Rige, hidsætte vi et Par Notitser til Stiftets Historie i hans korte Embedstid.
I 1618 hjemsøgtes Throndhjem (og Bergen) af en frygtelig Pestepidemi, som i det følgende Aar ogsaa rasede i Kjøbenhavn, Malmø og flere andre danske Byer. Throndhjem, som ved de Tider neppe havde nogen Læge, skal have lidt særdeles meget, ihvorvel vi nu ikke ere istand til at bestemme Graden af Sottens Ødelæggelse. Arrebo udgav i den Anledning sit Digt „Pestpulver“, som i December 1618 udkom i Kjøbenhavn[1].
At det endnu paa denne Tid stundom var vanskeligt at faa Presteembeder i Stiftet besatte, erfare vi af et Brev, som Arrebo og Lensmanden Tage Thott i 1620 sendte til Regjeringen; de beklage sig over, at der „fattes 12 Prester efter Reformatsen, og vi have ikke selv Personer; ei heller ville fremmede komme herop.“ Skolens Tilstand omtales i samme Brev som maadelig, ja Bispen og Lensmanden foreslaa endog, for at den kunde komme paafode igjen, „at Skoledegnene maatte som tilforn faa Lov at reise omkring i de nærmestliggende Prestegjeld for at tigge sig noget Korn og Smør af Almuen, da Skolen ellers ikke kan bestaa og der saaledes vil blive Mangel paa Prester[2].“ Under saadanne Omstændigheder tog man det ikke saa nøie med de Folk, som ansattes, bl. A. see vi, at der af og til toges Svensker, „efterdi der er Feil paa Personer dansk og norsk fødte;“ dog havde Kon-
