Fjerdingaar. I denne Tid indtraf den første i den lutherske
Kirke høitideligholdte Reformationsfest, idet den dansk-norske
Kirke den 31te Oktbr. 1617 ihukom, at Luther paa den
Dag havde for hundrede Aar tilbage opslaaet sine skjebnesvangre
Theses paa Wittenbergs Kirkedør. Sjællands Biskop
havde efter kongelig Befaling i den Anledning udsendt Rundskrivelser
til sine Embedsbrødre i begge Rigerne: i Throndhjem,
som paa den Tid manglede et geistligt Overhoved varetoges
Bispeembedets Forretninger midlertidig af Kapitlet, til hvilket
ogsaa Resen ved denne Leilighed havde henvendt sig. Om
Maaden, hvorpaa Festen her i Norge gik af, savnes forøvrigt
Oplysninger.
Den 15de Marts 1618 gav Kongen en dansk Mand, en af Aarhundredets merkeligste literære Størrelser, Mag. Anders Kristenssøn Arrebo, dengang Sogneprest til Nikolai Kirke i Kjøbenhavn, Kaldsbrev som Throndhjems femte Superintendent. Han skal i Forveien have været valgt af Kapitlet[1]; dette Valg kan dog kun have været en Formsag, og maa rimeligviis være foregaaet efter høiere Ordre, thi hvorledes skulde vel ellers Throndhjems Kanniker, have faldet paa at udvælge en dem vistnok ganske ubekjendt Mand til sin Biskop?
2. Den Anders Arrebo, som i en ung Alder sattes paa den betydelige og ansvarsfulde Post, som han faa Aar efter skulde komme til paa en saa sørgelig Maade at forlabe, stammede som Navnet antyder, fra den slesvigske Ø Ærø, hvor hans Fader var Sogneprest, og hvor han selv fødtes den 2den Januar 1587. Man veed lidet mere om hans Ungdom, end at han blev Magister i Kjøbenhavn 1610, men at han tidlig maa have lagt ualmindelige Aandsgaver for Dagen, maa man vistnok have Ret til at slutte, naar man hører, at han i sit 21de Aar kaldtes til Slotsprest i Kjøbenhavn og kort efter blev Prest i Fredriksborg, derpaa Sogneprest til en af den danske Hovedstads betydeligste Menigheder og endelig 31 Aar
- ↑ Saa beretter nemlig Rørdam; ogsaa Schöning fortæller det (i en utrykt, som det synes af Rørdam ikke kjendt Biografi af Arrebo), men ingen af dem angiver nogen Hjemmel.
