Berømmelse er, at han indførte Katekisation i alle Stiftets
Kirker, at han paa egen Bekostning skal have lønnet Skolens
Konrektor, at han stiftede et Legat for Throndhjems fattige,
og at han skjænkede Domkapitlet sit for den Tid ret værdifulde
Bibliothek, hvoraf nogle Levninger endnu forefindes
i Videnskabernes Selskabs Bogsamling i Throndhjem. – Til
at den berygtede Ludvig Munk, over hvis Ferd som Lensmand
allerede Hans Gaas havde forarget sig, ogsaa har været
Isaak Grønbech til Plage og maaskee ikke lidet har hemmet hans
Bestræbelser ved Egennytte og Anmasselse, have vi nogle Spor.
I 1597 havde saaledes Bispen og Kapitlet lovet en af Skolens
Hørere et Prestekald, men denne kunde ikke faa det. Ludvig
Munk havde solgt det til en anden for 50 Pund Kobber (!)
Samme Aar finde vi ogsaa, at en anden Prest beklager
sig over at være fortrængt fra sit Embede og at have
maattet give Ludvig Munk 100 Daler for at saa et nyt[1].
1. Efter Mag. Isaks Død i Juni 1617 stod Throndhjems Bispestol af ubekjendte og nu uudforskelige Grunde ledig i tre
- ↑ E. Sars, Norge und. Foren. med Danmark, p. 53. (Separataftrykket).
- ↑ Medens jeg ved Udarbeidelsen af dette Verks samtlige øvrige Afsnit har maattet hente mit Stof sammen fra de allerforskjelligste trykte og utrykte Kilder, er jeg hvad dette Kapitel angaar, saa heldig i de fleste Punkter at kunne lægge en høit fortjent dansk Kirkehistorikers i usædvanlig Grad udtømmende Monografi til Grund for min Fremstilling. At jeg her sigter til Holger Rørdams bekjendte Verk „Mester Anders Kristenssøn Arrebos Levnet“ (Kbhvn. 1857), vil enhver fagkyndig forstaa. Hvor derfor ingen Hjemmel udtrykkelig paaberaabes, følger jeg Rørdam.
