Ved samme Leilighed var ogsaa Spørgsmaalet om de
Kapitlet underlagte Prestekald rundt om i Stiftet blevet
Kongen forelagt. Oprindelig havde der, som tidligere oplyst,
været 24 saadanne Kapitelsgield. Nogle af dem vare i
M. Hans Gaas’s Dage frakomne Kapitlet, men ved et Konge-
brev af 1578 var det blevet bestemt, at de, efterhaanden som de
bleve ledige, atter skulde falde tilbage til dette. Heraf fremkom
imidlertid store Misligheder, idet de Personer, som bleve „forlenede“
med slige Kald, stundom ansaa sig berettigede til som
Kanniker at bo i Throndhjem, hvorved de ogsaa, førend Bestemmelsen
af 1597 udgik, skaffede sig Deel i Kommunitetsgodset,
og kunde tilbringe sin Tid „i Ørkesløshed,“ idet de
overlode sine prestelige Forretninger til Leieprester. Det fastsattes
da nu 1601, at Indehavere af saadanne Prestekald
skulde „residere hos Bønderne,“ og at de derhos skulde
svare de syv egentlige Kanniker en aarlig Afgift efter „gammel
Viis“ til Residentsernes Vedligeholdelse i Throndhjem, hvilken
af Kapitlet selv i 1601 fastsattes til 1 Mark dansk af hvert
Spand Landskyld og af Tienden hver tiende Tønde Korn og
hver tiende Bog Fisk. Denne Afgift skulde Sognepresterne udrede
hvad enten de vare Kanniker (ɔ: besade Præbender, thi
egentlige Kanniker vare jo siden 1597 kun de syv residerende,)
eller ikke.
Hermed var imidlertid ikke afgjort, hvem Kaldsretten tilkom, naar disse til Kapitlet skatskyldige Embeder bleve ledige. Der opstod derfor snart Uenighed mellem de syv residerende Kanniker, som formeentlige Patroner, og vedkommende Almuer, som gjorde Paastand paa samme Ret, som den Almuen andensteds besad til at kalde Sogneprester. Saaledes havde, da Vedø c. 1609 blev ledigt, AlmueniForbindelse med Provsten kaldet Hr. Zakarias Holk, men Kapitlet vilde have en anden, for at kunne paalægge denne en yderligere Afgift. Presten eller Almuen klagede da til Kongen, som i 1609 afgjorde Sagen til Almuens Fordeel.
Først i M. Isaaks Eftermands Tid fik denne Sag sin for lange Tider blivende Afgjørelse idet Lensherren Klaus Daa
