Nordmænd, have visselig ogsaa været fra Throndhjems Stift. Mellem 1600 og 1690 anføres 10 udtrykkelig som „Nidrosienses.“ foruden at ogsaa adskillige andre sees at have hidrørt fra Stiftet[1]. Om Olaf Nilssøn, 1599 Sogneprest til Beitstaden, senere til Skogn, berettede Almuesagnet, „at han for sin Lærdoms Skyld skulde havt Tilbud om at blive Professor i Wittenberg[2].“ Endelig kan merkes, at den Skik at sende Gutter i danske istedenfor i Norges egne Latinskoler, som siden blev saa almindelig, allerede paa den Tid var indtraadt.
5. Mag. Isak var, som vi have fortalt, en lærd Mand Han var derhos ogsaa Psalmedigter; ved 1604 udarbeidede han en rimet Parafrase af Davids Psalmer[3], hvilken dog kun er bevaret i Haandskrift. Ogsaa nogle andre Spirer til en begyndende Psalmedigtning kunne ved den Tid merkes i Stiftet. Saaledes forfattede en Presteenke i Overhalden, Susanna, i 1610 tvende „Bedepsalmer“, den ene „om dette Liv og et saligt Endeligt“, den anden „om Kloster og Uvenner“, hvilke dog ei bleve trykte[4]. Noget senerere falder Sognepresten til Aure, Hr. Peder Lauritssøn Krabbes lignende Digtninger[5]; ligesom ogsaa Biskopen i Viborg, Nils Lauritssøn Arctander († 1616), som født Thrønder her kan nævnes som Psalmedigter. Af uvis Levetid er „Tiendemanden i Indhered,“ Peder Ofvid[6], Forfatter af det større aandelige Digt „Lammets Sang“ og til Psamesamlingen „Aandens Glæde“. Den danske Adelsmand Steen Jenssøn Bille til Billesholm i Skaane, som fra 1601–1613 var Thrøndelagens Lensmand, og fra hvis Haand man ogsaa har aandelige Sange, har dog vistnok først digtet disse i det Fængsel, hvori Kristian
- ↑ N. Saml. l. c.
- ↑ Et Haandskrift om Presteskabet i Skogn. (Kgl. Bibl. i Kjøbhvn. Gl. Saml. 1094, Fol.
- ↑ Rørdam om Arrebo 1, 168.
- ↑ Erlandsen, Pag. 387. Til dennes Efterretn. om hendes Mand, Hr. Jørgen Willumssøn, kan lægges, at der 1606 havde hersket Stridigheder ang. hans Kaldelse, da Almuen havde vægret sig ved at give ham Kaldsbrev.
- ↑ Thura, Idea hist. litt. 348, Brandt og Helveg, Danske Psalmedigtn. 1. No. 422 423.
- ↑ Brandt og Helveg, l. c. 1. No. 411–414.