Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/76

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
62

Nordmænd, have visselig ogsaa været fra Throndhjems Stift. Mellem 1600 og 1690 anføres 10 udtrykkelig som „Nidrosienses.“ foruden at ogsaa adskillige andre sees at have hidrørt fra Stiftet[1]. Om Olaf Nilssøn, 1599 Sogneprest til Beitstaden, senere til Skogn, berettede Almuesagnet, „at han for sin Lærdoms Skyld skulde havt Tilbud om at blive Professor i Wittenberg[2].“ Endelig kan merkes, at den Skik at sende Gutter i danske istedenfor i Norges egne Latinskoler, som siden blev saa almindelig, allerede paa den Tid var indtraadt.

5. Mag. Isak var, som vi have fortalt, en lærd Mand Han var derhos ogsaa Psalmedigter; ved 1604 udarbeidede han en rimet Parafrase af Davids Psalmer[3], hvilken dog kun er bevaret i Haandskrift. Ogsaa nogle andre Spirer til en begyndende Psalmedigtning kunne ved den Tid merkes i Stiftet. Saaledes forfattede en Presteenke i Overhalden, Susanna, i 1610 tvende „Bedepsalmer“, den ene „om dette Liv og et saligt Endeligt“, den anden „om Kloster og Uvenner“, hvilke dog ei bleve trykte[4]. Noget senerere falder Sognepresten til Aure, Hr. Peder Lauritssøn Krabbes lignende Digtninger[5]; ligesom ogsaa Biskopen i Viborg, Nils Lauritssøn Arctander († 1616), som født Thrønder her kan nævnes som Psalmedigter. Af uvis Levetid er „Tiendemanden i Indhered,“ Peder Ofvid[6], Forfatter af det større aandelige Digt „Lammets Sang“ og til Psamesamlingen „Aandens Glæde“. Den danske Adelsmand Steen Jenssøn Bille til Billesholm i Skaane, som fra 1601–1613 var Thrøndelagens Lensmand, og fra hvis Haand man ogsaa har aandelige Sange, har dog vistnok først digtet disse i det Fængsel, hvori Kristian

  1. N. Saml. l. c.
  2. Et Haandskrift om Presteskabet i Skogn. (Kgl. Bibl. i Kjøbhvn. Gl. Saml. 1094, Fol.
  3. Rørdam om Arrebo 1, 168.
  4. Erlandsen, Pag. 387. Til dennes Efterretn. om hendes Mand, Hr. Jørgen Willumssøn, kan lægges, at der 1606 havde hersket Stridigheder ang. hans Kaldelse, da Almuen havde vægret sig ved at give ham Kaldsbrev.
  5. Thura, Idea hist. litt. 348, Brandt og Helveg, Danske Psalmedigtn. 1. No. 422 423.
  6. Brandt og Helveg, l. c. 1. No. 411–414.