i Wittenberg, dateret 8de Marts s. A.[1] Professorerne ved Datidens berømteste protestantiske Universitet gjøre heri opmerksom paa, hvor store Udgifter denne vigtige Stiftelse forvolder den kurfyrstelige Regjering, idet flere hundrede Studenter bespises deels ganske frit, deels for en yderst billig Penge, og derhos store Lettelser i Skatter tilstaaes de Borgere, som tage Studenter i Logis Ligeledes fremhæves, at der ere tvende Hospitaler, hvori fyge Studenter faa fri Forpleing, men som dog ved Pesten i 1612 viiste sig utilstrækkelige. Professorerne ønske derfor at saa endnu et Hospital med tilhørende Kirkegaard tilveiebragt, hvortil da Kapitlet anmodes om at yde et Pengebidrag.
Af Skrivelsen synes at fremgaa, at lignende Breve ere tilstillede de øvrige danske og norske Domkapitler, og den almindelige Bemærkning, at mange Danske og Nordmænd have studeret og fremdeles studere i Wittenberg, giver ingen særlig Oplysning om Thrøndernes Studier der. Vi maa derfor lade os nøie med de sparsomme Notitsen som andensteds fra kunne hentes om vore Landsmænds Ophold ved fremmede Universiteter. Foruden at Biskop Isak selv havde, som ovenfor berørt, studeret ved flere hollandske og tydske Høiskoler, finde vi, at den nævnte Rektor, Mag Mikael, har studeret i Witttenberg, Laurits Holgerssøn, som 1606 blev Sogneprest til Akerøen og 1620 Kapellan ved Throndhjems Domkirke, havde besøgt Rostoks, Wittenbergs, Basels og Marburgs Akademier i Aarene 1601–1604[2]. Jens Klaussøn, siden Sogneprest til Størdalen og Stamfader for Ætten Parelius, opholdt sig omkring 1616 i flere Aar i Leiden. Jonas Pederssøn, en Prestesøn fra Alstadhaug, siden Sogneprest til Bergens Korskirke, besøgte ved samme Tid Wittenberg og Rostok. Ved det sidstnævnte Universitet sees mellem Aarene 1549 og 1600 20 at have opholdt sig, som udtrykkelig kaldes Thrøndere eller Nordlendinger, men mange af dem, der kun betegnes med
