To Aar efter blev han kaldet til Biskop i Throndhjem
ved Kongebrev af 15de Septbr. 1596, altsaa over ni Maaneder
efter Formandens Død Da den af Kapitel og Lensmand
foreslaaede Mag. Mogens Hanssøn synes at være død saa
ganske kort efter sin Fader, ligger det temmelig nær at gjette, at
dette kan have været Grunden til, at Embedet saa sent blev besat, og
at Mag. Mogens, hvis han havde levet, maaskee havde erholdt det.
2. De tvende merkeligste Sager i den almindelige norske Kirkehistorie fra den Tid, Mag. Isak forestod Throndhjems Stift, er Udgivelsen af den norske Kirkeordinants samt Opdagelsen af de Forsøg, som hemmelige Papister mellem Norges Presteskab gjorde paa atter at bane Katholicismen Indgang i Riget.
Kristian den fjerde, som ønskede at faa bragt Norges Love i en tidsmæssig Form, havde 1602 befalet, at den gamle Landslov skulde oversættes og i det hele apteres til Tidens Leilighed, hvilket som bekjendt havde til Følge, at den norske Lov, som bærer denne Konges Navn, udkom 1604. For nu samtidig ogsaa at see den kirkelige Lovgivning i Norge, hvor den danske Kirkeordinants i et Par Menneskealdre havde været provisorisk gjældende, endeligen ordnet, tilskrev han under 2den Januar 1604 de fire norske Bisper fra Kolding at de hver for sig skulde gjøre Udkast til en norsk Ordinants og derpaa i April s. A. træde sammen i Bergen for indbyrdes „at kommunicere om det, Enhver forfaret har, og da endelig gjøre et ret opus deraf.“ Som Følge deraf samledes de paa det bestemte Sted Bisperne M. Isak fra Throndhjem. M. Anders Bentssøn Dal fra Oslo, M. Anders Foss fra Bergen og M. Jørgen Erikssøn fra Stavanger, hvilken sidste døde under dette Ophold. „Med største Lyst og glad Nidkjærhed for Guds Ære“ arbeidede de norske Bisper da sammen i Bergen, hvor Kongen selv ogsaa indfandt sig i Anledning af den merkelige Herredag, som i dette Aar holdtes i hiin Stad. Saavidt vides er dette det første efter offentlig Foranstaltning afholdte Bispemøde i Norge efter Reformationen, ihvorvel, som vi i vort første Kapitel have fortalt, allerede Kristian den tredie havde tænkt paa
