Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/68

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
54


derfor den 5te December og affattede en Skrivelse til Sjellands Biskop, Dr. P. Winstrup, den ældre, og Professorerne ved Kjøbenhavns .Universitet med Bøn om, at disse vilde antage sig Sagen. De anføre deels, at Mag. Mogens har studeret baade i Kjøbenhavn og i sex Aar udenlands at han har gode Gaver, og at der i det besværlige Stift netop tiltrængtes en ung og kraftig Mand, deels gjøre de gjeldende det ønskelige i, at den afdøde Bisps Familie paa denne Maade kunde forsørges, da Mag. Hans Mogenssøn har ladet efter sig et elendigt og gjeldslagent Huus, som nu haver Guds og gode Venners Hjelp storligen behov.“ Ogsaa Ludvig Munk, nu for anden Gang Thrøndelagens Styrer, henvendte sig til Universitetskonsistoriet med Anbefaling for Mag. Mogens[1]. Men han fik ikke Faderens Embede, noget, som heller ikke stort kunde have nyttet ham, thi han døde kort efter, hvis man turde tro Erlandsen, endog inden Aaret (1595) var ude.


Fjerde Kapitel.


Mag. Isak Grønbech. 1596–1617.

1. Vi have ikke søgt at give nogen Dom tilbedste om M. Hans Mogenssøns Personlighed og om hans Virksomhed som Biskop, ihvorvel vi have viist, at der i hans Embedstid gjordes flere ikke uvigtige Foranstaltninger med Hensyn til Stiftets geistlige Anliggender; det lader sig nemlig ikke afgjøre, hvilken Andeel i disse Mag Hans selv har havt, og man skulde snarest slutte, at denne har været temmelig ringe[2], og at Lensmandens,

  1. Nye danske kirkeh. Saml. l. c.
  2. Hans Skanke siger ogsaa i sit i 1709 forfattede „Fata Nidrosiana“ (N. Vidensk. Selsk. Skr. i 19de Aarh. 1,287) om ham: „de se non multa reliquit.“