derfor den 5te December og affattede en Skrivelse til Sjellands
Biskop, Dr. P. Winstrup, den ældre, og Professorerne ved
Kjøbenhavns .Universitet med Bøn om, at disse vilde antage sig
Sagen. De anføre deels, at Mag. Mogens har studeret baade
i Kjøbenhavn og i sex Aar udenlands at han har gode Gaver,
og at der i det besværlige Stift netop tiltrængtes en ung
og kraftig Mand, deels gjøre de gjeldende det ønskelige i, at den
afdøde Bisps Familie paa denne Maade kunde forsørges, da
Mag. Hans Mogenssøn har ladet efter sig et elendigt og
gjeldslagent Huus, som nu haver Guds og gode Venners
Hjelp storligen behov.“ Ogsaa Ludvig Munk, nu for anden
Gang Thrøndelagens Styrer, henvendte sig til Universitetskonsistoriet
med Anbefaling for Mag. Mogens[1]. Men han fik ikke
Faderens Embede, noget, som heller ikke stort kunde have nyttet
ham, thi han døde kort efter, hvis man turde tro Erlandsen,
endog inden Aaret (1595) var ude.
1. Vi have ikke søgt at give nogen Dom tilbedste om M. Hans Mogenssøns Personlighed og om hans Virksomhed som Biskop, ihvorvel vi have viist, at der i hans Embedstid gjordes flere ikke uvigtige Foranstaltninger med Hensyn til Stiftets geistlige Anliggender; det lader sig nemlig ikke afgjøre, hvilken Andeel i disse Mag Hans selv har havt, og man skulde snarest slutte, at denne har været temmelig ringe[2], og at Lensmandens,
