Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
53

gerne have været saare vel grundede, have vi dog et Vidnesbyrd fra en fagkyndig Mand, der lader os slutte, at Fordærvelsen blandt Throndhjems Stifts Presteskab maaske endog har været større end andensteds I 1599 skriver nemlig den tidtnævnte Kristian Friis til Borreby til Mag. Hans Mogenssøns Eftermand: „Quum apud vos præsidem agerem, comperi majorem negligentiam et inconsiderantiam ministrorum verbi iis oris degentium quam ullo alio loco[1]. Geistligheden befattede sig med verdslige Sager, derfor er det, at man 1588 maatte forbyde Presterne at drage til Bergen oftere end hvert tredie Aar[2], og derfor er det, at man fra hiin Tid ikke kjender nogen anden Ting, som har været Gjenstand for Geistlighedens Raadslagninger end Spørgsmaalet om Fisketienden, hvorom man i 1594 kom til Enighed[3].

7. Allerede i 1578 var Mag. Hans Mogenssøn, som vi have seet, bleven anseet for en svækket Mand og Halvard Gunnarssøn beskriver os ham jo i 1591 som „senio et laboribus haustus“. 70 Aar gammel døde han, efter at have været Superintendent i 17 Aar, den 30te November 1595[4]. Han efterlod en Enke Boel Eriksdatter og flere Børn[5], blandt hvilke Sønnen, Mag. Mogens Hanssøn, som i 1594 var bleven kaldet til Sogneprest til Domkirken i Throndhjem. Denne Mag. Mogens ønskede Kapitlet at see udnævnt til Faderens Eftermand i Bispe-Embedet. Kannikerne sammentraadte

  1. Danske Magasin 1. 87. – I Mangel af en bekvemmere Plads anbringes her en Notits om hiin Prest i Akerøen, Hr. Olaf Thordssøn, som slog sin Søn uforvarende ihjel. I Mag. Hans Gaas’s Tid havde, som vi have seet, en Finmarksprest, der havde begaaet forsætligt Mord, beholdt sit Embede Nu var man strengere. Efterat Konfistorium ved Kjøbenh. Universitet 1589 havde afgivet sin Betænkning, maatte Hr. Olaf resignere, skjønt han havde godt Vidnesbyrd af Menigheden. (Erlandsen Pag. 472 og Konsistoriums Arkiv i Kjøbenhavn.)
  2. Schönings Optegnelser.
  3. Denne Overeenskomst blev siden efter 1641 atter fremdragen og da bekræftet af Kristian den fjerde. Da den er trykt hos Paus, gl. norske Love 2. 774, opholde vi os ei videre ved den.
  4. Nye (danske) kirkehist. Samlinger 1. 343 fgg.
  5. Sammesteds. Blandt hans Børn vare tre Døtre.