de endog Medlemmer af Kapitlet Dernæst kom de faste Kapellaner i de Landskald, hvor der efter Reformatsen stadig skulde være saadanne. Disse – der kunde, som vi have hørt, i visse Kald være flere – boede gjerne ved Annexerne og havde stundom intet med Hovedsognet at gjøre. De kaldtes af Sognepresterne, og deres Løn var bestemt i Reformatsen. Naar et Kapellani var ledigt, lod Sognepresten sin Kandidat prædike til Prøve i det eller de Sogne, han skulde have med at gjøre; Menigheden havde dog her ikke, som til Sogneprestembederne, nogen Kaldsret, det var kun en Præsentation for den, som var nødvendig. Derpaa sendtes han, hvis han var uordineret, til Superintendenten for at underkaste sig Biskopexamen og modtage Indvielsen. Ligesom Sognepresten idet Kaldsbrev, han gav sin Kapellan, maatte love ikke at „forstøde ham i dyr Tid“, saaledes skulde Kapellanen „ikke drage Bøndernes Hjerte eller Sogneprestens Rettigheder“ fra denne i sine Sogne, ligesom han „uden al Modsigelse skulde komme Sognepresten i andre Kaldsbestilninger tilhjelp,“ om saa forlangtes, og „in summa sig som en Søn imod sin Fader i alle Maader forholde“. Af dette Slags Kapellanbestillinger have, som sagt, de nuværende „residerende“ Kapellanembeder, der siden 1742 besættes af Kongen, udviklet sig. Den tredie Slags Kapellaner vare de egentlige personelle Kapellaner eller Huuskapellaner. (thi ogsaa de ovenbeskrevne kaldtes i hine Dage ofte Kapellaner pro persona, ihvorvel de rettere burde hede Kapellaner pro loco), som antoges til at besørge Sogneprestens egne Forretninger, hvis han var sygelig eller af anden Grund behøvede en særlig Medhjelp. De kaldtes ligeledes af Sognepresten og præsenteredes ligesom de faste Kapellaner forinden Ordinationen for Menigheden, men deres Indtægt var ikke bestemt i Reformatsen. Almindeligviis boede de i Sogneprestens Huus og havde foruden Ophold gjerne tolv Rigsdaler og en Støvlehud i aarlig Løn. Som de, der skulde optages i Sogneprestens eget Huus maatte disse Kapellaner afholde sig fra „al Modvillighed mod Sogneprestens Huusgesinde“ samt love „ikke uden dennes Vidskab og gode Samtykke at gifte sig ind i hans Huus og Brød,
