Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/63

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
49

I visse Kirker var der saaledes Tjeneste meget hyppig, i andre kun to eller tre Gange om Aaret. Paa sine Steder vare ogsaa flere Smaakirker beliggende saa ganske nær ved en Hovedkirke, at de kunde være overflødige, men det var dog sædvanligt, at hvert Aar skulde holdes een eller to Gange Prædiken i slige unødvendige Kapeller, „og da gjorde Bønderne et almindeligt Gjestebud, saa at de med al Rette kunde kaldes Ølkirker[1]. Som en Følge af den Lunkenhed, hvormed Ordet forkyndtes, have Kommissarierne naturligviis at klage over, at Folket er uvidende. „Iblandt fattige Fanger, som paa Livet skulde straffes, er fundet mange aldrende Folk, som intet eller saare lidet vidste af Gud og sin Saligheds Sag, som klagede, at de al sin Livs Tid neppeligen havde hørt tyve eller tredive Prædikener“. Og dog er der ogsaa enkelte Træk i denne Indberetning af de fire Mænd, som vidne fordeelagtig om Almuen. „Jeg har, siger Kristian Friis, forfaret, at Bønderne skyede de Gaarde at feste, som laa ved et Annex, langt fra Hovedkirken.“ Ligeledes erfare vi, at Bønderne i Annexerne gjerne vilde formaa Kapellanerne til hyppigere at besøge dem, og lovede disse 4 til 6 Skilling aarlig af hver Mand, om de vilde gjøre dette, men Sognepresterne hindrede det, for at det ei skulde blive til Formindskelse i deres Indkomster.

For saavidt muligt at raade Bod paa Mislighederne forordnede Kommissarierne, at Sognepresten og Kapellanen (i

  1. Formodentlig have disse Smaakirker fordetmeste været saakaldte Lovekirker og vistnok endog af Overtroen været anseede for særdeles hellige. Man erindre som Sidestykker den bekjendte St. Thomaskirke paa Filefjeld, som sløifedes 1807, Vattenaas Kirke i Sigdal, Røldals Kirke o. fl. I nogle af de sidstnævnte fortsattes de middelalderlige Kirkelystigheder lige ind i vort Aarhundrede. – Som et Exempel, der viser, i hvilken Utstrækning Nedlæggelsen af Annexkirker gik for sig, kan oplyses, at Verdalen, som nu kun har tre Kirker, før Reformatsens Tid havde otte. Ogsaa andensteds, navnlig i Oslo Bispedømme, skede samtidig lignende Reduktioner. Store-Nes paa Romerike og Ringsaker paa Hedemarken havde f. Ex. resp. syv og otte Kirker, nu hvert kun tre.