Side:Ludvig Daae - Throndhjems Stifts geistlige Historie fra Reformationen til 1814.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
48

nu tilfældigviis have kommet til at nævne i hans senere Egenskab af Kantsler i Danmark, var ved denne Tid (1583–1589) Lensmand over Throndhjem, og, efter som vi have Grund til at slutte, tog han sig allerede dengang med Iver ogsaa af de geistlige Forhold inden sin Virkekreds I 1586 havde han saaledes sendt en Indberetning til Kongen om Misligheder idet kirkelige Væsen. „Det gik udi Stiftet uskikkeligen og utilbørligen til med Gudstjenesten i nogle af Landdistrikterne. Bønderne i Annexerne fange sjelden Prediken og Guds Ord at høre, med mindre de nogle Mile vilde reise til Kirken, uanseet de saavelsom de andre hos Hovedkirken rigelig udgive sin rette og tilbørlige Presterente og Rettighed“[1]. En Følge heraf var, al der under 24de December 1586 udgik en kongelig Befaling til Kristian Friis, Superintendenten Mag. Hans Mogenssøn, Domkirkens Sogneprest Mag. Hans Sjurssøn[2] og Kanniken Hr. Jens Anderssøn, at de „skulde med det første begive sig ud i Stiftet, granske og forfare der om al Leilighed, og hvor slig utilbørlig Handel og Forsømmelse findes, forordne, at eet Gjeld gjøres til to eller, om den Leilighed ikke kan være, paalægge Presterne flere Kapellaner at holde.“ Ligeledes paalagde det samme Kommissorium de nævnte Mænd at raade Bod „paa den store Uskikkeligbed med Betlere, som fra et Sted til et andet omløbe.“

Mange vare de Misligheder, som kom frem for Lyset ved den først i 1588 tilendebragte Visitationsreise, som de fire Mænd nu foretoge. I mange Prestegjeld, hvis Kirker laa langt fra hinanden, og hvor der altid pleiede at være Kapellan, havde den Uskik faaet Hævd, at de to Prester istedetfor at forrette hver i sin Kirke, begge for Mageligheds Skyld forrettede i den samme, i det den ene prædikede, den anden sang for Alteret,

  1. Kongebrevet, af hvis Intimation dette Hovedindhold af Friis’s Beretning er uddraget, er trykt i N. Vidensk. Selsk. Skrifter i 19de Aarhundrede 1. 363.
  2. Til de hos Erlandsen (Pag. 38) forekommende Oplysninger om denne Mand, føies, hvad hidtil vistnok har været ubekjendt, at han var gift med en Datter af den tidligere omtalte merkelige adelige Kannik Mag. Henrik Nilssøn (Gyldenløve).